Medarbejderne i DR sendte advarselsflagene til tops forud for efterårets stort anlagte omstrukturering af TV Avisen, men i dag kan de konstatere, at katastrofen udeblev.
»Det er godt for os alle sammen, at vores værste forudsigelser, angstmareridt eller paranoia ikke blev realiseret,« siger Dines Boertmann, tillidsrepræsentant på DR Nyheder.
»Vi har fået en nyhedsorganisation, der fungerer fantastisk, det skal vi ikke lægge skjul på. Men det er også en grådig organisation. Det, at ambitionsniveauet på ledelsesniveau er så højt, giver gode nyheder, men det indebærer også risikoen for, at medarbejderne brænder ud, og det er derfra kvaliteten kommer,« sammenfatter Dines Boertmann.
Forhistorie: På bare 10 år havde det licensfinansierede DR i TV Aviserne klokken 18.30 og 21.00 samlet mistet godt hver femte seer – præcis 313.000 seere var væk. Reelt var selve essensen i public service-forpligtelsen udfordret.
Seerne er langtfra kommet tilbage alle sammen, men for første gang i mange år er kurven måske vendt.
En måling i januar foretaget af DR Medieforskning og Megafon viser, at 81 procent af danskerne efter omlægningen opfatter TV Avisen som den mest troværdige nyhedsaktør foran Nyhederne på TV 2 med 76 procent.
Journalisten beskrev i sommeren 2012 processen frem mod den 3. september, hvor den nye TV Avis skulle rulle over skærmen for første gang. Før 3. september 2012 sendte TV Avisen klokken 18.30 og 21.00. Efter relanceringen var tidspunkterne 17.50, 18.30, 19.55 og 21.30 ugens første fire dage.
Forandringsprojektet skulle med nyhedschef Ulrik Haagerups ord gøre TV Avisen til »Danmarks bedste nyhedsudsendelse på dagen«.
Groft sagt fulgte journalisterne førhen historier fra ide på blokken til præsentation på tv-skærmen. I dag researcher et særligt hold af såkaldte LIVE-journalister journalistisk råstof, som andre samler og tilrettelægger hjemme på redaktionerne. Til slut bliver det typisk præsenteret af en af de mange korrespondenter, som hver især er udpeget som frontfigurer for særlige stofområder.
Politisk journalist på DR Oliver Routhe Skov kunne før omstillingen fortælle, at mange medarbejdere var nervøse for, at der ville opstå et journalistisk a- og b-hold. Han understreger, at han ikke kender stemningen på DR’s LIVE-hold, men hans generelle indtryk er, at stemningen er ændret til det bedre.
»Jeg har ikke oplevet, at folk er sure og trætte af det, og al den diskussion dengang er ikke rigtigt blevet til noget. Frygten for at blive kørt ud på et sidespor af korrespondenter var ikke begrundet,« siger Oliver Routhe Skov.
Men der er stadig børnesygdomme i en ny struktur, hvor flere nu er inde over stoffet i forløbet fra optagelse til udsendelse.
»Det er mange mennesker, der har gode meninger om et og alt,« siger David Saietz og peger på, at overblikket kan ryge i den nye struktur.
»Man ved ikke altid helt, hvilke billeder man skal optage, når man ikke kender fokus på historien,« siger David Saietz.
DR røg ind i en stribe uheldige sager omkring nytår. Journalister lod, som om de gættede på indholdet i statsministerens nytårstale – selv om de udmærket godt kendte indholdet. Og en iscenesat demonstration blev præsenteret som autentisk i nyhederne. Sagerne er ikke direkte udledt af den nye struktur, men hænger måske alligevel sammen med den:
»Vi skal fylde en forfærdelig masse minutter på mange forskellige flader, og det kan der i nogle situationer være nogle ganske få medarbejdere, der skal udføre,« siger Dines Boertmann og tilføjer:
»Det er ikke givet, at man har hele apparatet bag sig, og dermed øges risikoen for fejl.«
Dines Boertmann var oprindeligt ikke mindst kritisk over, at kontrollen med arbejdstiden blev individualiseret, så den i højere grad drives af ambitioner end af klokken. Den kritik fastholder han.
»Vi må da fra tid til anden sige til dem, der er blevet selvtilrettelagte, at de skal sikre sig, at de holder sig til deres arbejdstid, for der er ingen, der gør det for dem. Så dét, at vi skal sige det, ser jeg også som et udtryk for, at der er et stort forventningspres,« siger Dines Boertmann.
I ledelsen er Ulrik Haagerup godt gammeldags stolt af omlægningen, der blandt andet skulle nedprioritere dækningen af kriminalitet, kendisser og ren underholdning, mens der skulle skrues op for substansen.
»Jeg glæder mig på journalistikkens vegne over, at en så markant journalistisk satsning tilsyneladende har båret frugt på et tidspunkt, hvor vi alle sammen var ved at tro, at man skulle gå efter laveste fællesnævner for at tiltrække mange,« siger Ulrik Haagerup.
»Flytningen og omlægningen er blevet taget rigtigt godt imod,« siger Ulrik Haagerup.
Han fortæller, at det både gælder, når man ser på antallet af seere og deres vurdering af udseendelsernes kvalitet, og når man ser på, hvor stor en del af tv-seerne der vælger DR til nyheder.
»Alle kurver peger opad dér, og det er lykkedes at få rigtig mange danskere til at blive hængende en halv time længere. Det giver mulighed for mere public service, og det gør, at vi bliver vurderet bedre, end vi er blevet gjort før,« siger Ulrik Haagerup.
En af de oprindelige ambitioner var, at DR ville lave den største nyhedsudsendelse inden 2020, men det virker uambitiøst i dag, fortæller Ulrik Haagerup.
»Vi kan konstatere, at allerede et halvt år efter laver vi altså den største nyhedsudsendelse, så vi har måttet justere vores mål,« siger Ulrik Haagerup.
Ligesom medarbejderne mener han, at overblik og planlægning hører til på listen over ting, der ikke har fungeret optimalt.
»Det handler om, hvem der er hvor. Vi har fået indført gps i bilerne, så vi kan se, hvor de enkelte hold er, og hvem der er nærmest, når der sker noget,« siger Ulrik Haagerup.
Andre problemer i omlægningen har været langt mere håndgribelige. Blandt andet har indeklimaet drillet, og træk og temperaturstigninger er kommet i vejen for den måde, medarbejderne skulle placeres sammen i den nye struktur, som fulgte med omlægningen.
Han vedstår, at alle har fået mere travlt.
»Jeg tror, at alle medarbejdere og chefer oplever, at der skal løbes hurtigere, og vi skal skabe mere værdi. Der er ikke meget spildtid, og det gælder ikke kun i DR. Presset er øget, og det er det generelt på hele arbejdsmarkedet,« siger Ulrik Haagerup.
Netop på grund at det store pres har Ulrik Haagerup roser klar til medarbejderne for deres håndtering af den omfattende proces.
»Den fleksibilitet, som medarbejderne har vist – ikke mindst det seneste år har, har været dybt imponerende,« siger Ulrik Haagerup.
Nyhedschefen mener, der er sket en mentalitetsændring i DR de seneste år.
»Vi kunne ikke have lavet så store ændringer så hurtigt for seks år siden. Der var kulturen og tilliden ikke til stede,« siger Ulrik Haagerup.
Han afviser, at kulturskiftet er båret af frygt for at miste jobbet. Han tilføjer dog:
»Hvis man kigger ud ad vinduet, så skulle man da være mærkelig, hvis man ikke tænkte: ”Sikke et ansvar vi har, og hvor er vi heldige, at vi er med på det hold på et tidspunkt, hvor det bliver vanskeligt at få finansiering af uafhængig kvalitetsjournalistik”.«
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Sjovt så forskellig man kan se verden. Jeg mener fx, at TV Avisen er på et niveau så selv en 7-årig kan være med..........