TV3 må ikke længere filme på skoler på Indre Nørrebro. Boykotten falder efter, at stationen to gange har filmet børn, der føler sig misbrugt. »Manipulation,« siger skolefolket. »Overreaktion,« siger TV3.

Brevet fra 8.u lyser langt væk af skuffelse: »Selvom Pernille virkede sød, så er hun ikke velkommen i vores klasse en anden gang.« Ordene, rettet til journalist Pernille H. Larsen og TV3, viser krisen mellem TV3 og skolerne på Indre Nørrebro i København. »Forældrene er fortørnede, og eleverne føler sig misbrugt,« siger Ann Granum, chef for Børne- og Ungeforvaltningen på Indre Nørrebro. Hun tog midt i marts initiativ til, at bydelens fire folkeskoler og 43 daginstitutioner skal nægte TV3 adgang. Skolerne bakker op: »De skal aldrig nogensinde have foden inden for her igen,« siger skoleinspektør Poul Erik Clausen på Sjællandsgade Skole. Mandag den 2. februar lagde han skole til et indslag på TV3. »Dagens Nyheder« ville omtale en WHO-rapport om mobning, og inspektøren udvalgte 8.u til formålet. Klassen er velfungerende og har arbejdet målrettet med at eliminere mobning. Alligevel var klasselærer Jane Pilegaard nervøs – medierne er tit hårde ved Nørrebro. For at gardere sig, sagde hun til TV3, at klassen ikke kunne bruges til at illustrere øget mobning. »Jeg fik tillid til, at journalisten ville lave en anden historie, end den hun er sendt i byen for at lave,« siger Jane Pilegaard.

Mislykket gardering

Eleverne bliver interviewet i godt en time. Lærerinden har ret – ingen føler sig mobbet. Tværtimod dementerer eleverne én efter én WHO-rapporten. De fortæller om sammenhold og glæder sig til at se aftenens indslag. Her optræder de kun som dækbilleder. »De blev brugt som kulisse til TV3's koncept, som var lavet på forhånd,« raser skoleinspektør Poul Erik Clausen. I stedet bringer TV3 et interview med en pige fra skolens 6. klasse. Hun fortæller om ondt i maven på grund af drilleri. »Men den pige er ny på skolen,« fortæller Jane Pilegaard. »Hendes erfaringer stammer fra en anden skole, det fremgår ikke. En klar fordrejning – men TV3 fik den historie de kom efter.« Journalist Pernille H. Larsen har lavet indslaget. Hun forklarer JOURNALISTEN, at eleverne ikke passede til historien: »De havde ingen respons på at blive mobbet. Pigen var derimod en god case,« forklarer Pernille H. Larsen, der ikke mener, hun har begået aftalebrud. »Sådan er det jo. Journalisten bestemmer, hvad der skal med,« siger hun. Lærer Jane Pilegaard siger, tv-holdet brød nok en aftale. To drenge sloges på TV3's opfordring for sjov. De fortrød og ønskede ikke billederne bragt. Alligevel viste TV3 klippet i en »headline,« hvor aftenens indslag præsenteres. Journalist Pernille H. Larsen erkender fejlen. »Jeg redigerede ikke selv den »headline«. Og jeg glemte at sige, at billederne ikke måtte bruges. Den tager jeg på min kappe.« Klaus Laursen, direktør for »Dagens Nyheder« på TV3, kalder boykotten en »overreaktion«: »Vi har ca. 10 af den slags reaktioner om året. Nogle folk tror, at fordi de skal i tv, skal de også redigere. Selvfølgelig kan vi bevæge os på kanten indimellem. Men hvad angår den skole, så får jeg lyst til at sige, at nu boykotter vi altså også dem.«

Opfordring til ballade

Tvisten med TV3 skyldes også et andet sammenstød. I sensommeren 1997 fik Hellig Kors Skole besøg af »Freeport Film«, der for TV3 lavede udsendelsen »Oprøret på Nørrebro«, sendt 23. september. Daværende skoleinspektør John Paulisen har efterfølgende omtalt programmet som »manipulation«. Han har berettet, at fotografen – ifølge børnene – først sorterede alle danske børn fra. Derpå opfordrede han de etniske børn på ca. 10 år til at være vilde og sparke ud efter TV3's kamera. De – påståede arrangerede billeder – blev bragt som et syv sekunder langt klip. Fotografen skulle også – forgæves – have opfordret børnene til at smadre et vindue. Tilrettelægger Christian Andersen forklarer omvendt, at fotografen virkede rystet, da han kom tilbage fra optagelse. »Ungerne gik ifølge fotografen selv amok, da optagelserne begyndte. Jeg tror ikke, at han har opfordret dem til at være vildere end normalt. Og jeg tror heller ikke, han har sorteret de danske børn fra. Men det er påstand mod påstand, jeg så ikke optagelserne foregå.« Christian Andersen mener, at børnene kan have digtet forklaringen. Det sandsynliggøres delvist af, at børnene ikke reagerede umiddelbart efter optagelserne, men først da udsendelsen var sendt. Nuværende skoleinspektør på Hellig Kors Skole, Per Larsen: »Det kan godt være forældrenes reaktion, der har fået børnene til at fortælle om optagelserne. Men jeg er overbevist om, at de taler sandt.« Journalist Christian Andersen tror omvendt på billederne. »Jeg valgte at bruge billederne, fordi jeg mener, at børnene opførte sig autentisk. Jeg ville gøre det samme i dag.« Fotografen er bortrejst, men producent på »Freeport Film« Karsten Kjær forklarer, at han har gennemset samtlige råbånd fra de omdiskuterede optagelser. »Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad fotografen har gjort, men der er intet på de optagelser, der tyder på manipulation eller instruktion. Børnene råber »hej mor!« og virker helt naturlige. Det fremstår som en ganske spontan scene fra en skolegård,« siger Karsten Kjær. »Det her er ude af proportioner. De skoler har enorme problemer med elevflugt. Det handler programmet om. Set i forhold til det forekommer en diskussion om et klip på syv sekunder at være vildt overdrevet.«

En kamp om image

Boykotten og den skarpe reaktion skyldes også, at skolerne forsøger at opbygge et godt ry. »Vi har gjort meget for vores skoler, men det hjælper som en skrædder et vist sted, hvis vi får dårlig omtale,« siger Ann Granum, der erkender, at hun ikke selv har set indslagene, men baserer sin afgørelse på andenhåndsinformationer. Ann Granum forklarer, at hver gang en folkeskole i bydelen mister en elev til en privatskole i bydelen, koster det 28.000 kroner i reduceret tilskud. Søger en elev helt uden for bydelen, mister folkeskolen 43.000 kroner. Problemet er stort. Sidste år valgte 60 procent af eleverne i Indre Nørrebro de fire lokale folkeskoler fra, fortæller Ann Granum. »Det er klart, at der er flere lag i vores kritik,« som hun siger. Det barokke er, at klasselærer Jane Pilegaard mener, at indslaget om mobning var »sobert« og viser et ægte problem. Men journalister er blinde for, hvilke konsekvenser deres brug af tilfældige mennesker har, mener hun. »Hvordan skal vi overbevise forældrene om, at skolerne er bedre end deres rygte, når medierne iscenesætter den virkelighed, de ønsker at beskrive? Hvad skal jeg forklare en mor, når hun har set sit barn slås på TV3?« Journalist Christian Andersen: »Jeg forstår godt, at de føler vi træder på dem, når vi skildrer de problemer, de netop slås for at løse. Det er fandeme indviklet. Men helt ærligt, det handler også om, at de skoler glemmer perspektiveringen, fordi de selv er part i sagen.«