Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
15:19 23.02.2023 Anna Sol Jørgensen

TV 2’s nyhedsdækning rykker til Odense i aftentimerne

TV 2’s nyhedsdækning rykker til Odense i aftentimerne

TV 2 vil rykke flere nyhedsudsendelser til Kvægtorvet i Odense. Pressefoto

TV 2’s planer om at flytte mere til Odense kommer til at betyde, at nyhedsdækningen om aftenen som udgangspunkt bliver flyttet fra Teglholmen i København.

Det har medarbejderne hos TV 2 Nyhederne fået at vide på et orienteringsmøde tidligere i dag.

For TV 2 News betyder det ifølge Journalistens oplysninger, at der i alle hverdage bliver sendt fra Kvægtorvet i Odense fra klokken 17. Breaking-beredskabet og magasiner rykker dog først fra København klokken 19. Lørdag og søndag vil det være i tidsrummet fra 18 til 20. Resten af tiden har TV 2 News fortsat base i København.

Udflytningsplanerne får også betydning for nyhedsdækningen på tv2.dk. Om morgenen og i løbet af dagtimerne ligger den i København, men rykker til Odense fra klokken 19 mandag til fredag. Lørdag og søndag er basen stadig på Teglholmen.

Medarbejderne har endnu ikke fået at vide, hvad udflytningen kommer til at betyde for dem, og nyhedsdirektør Ulla Pors har ikke ønsket at stille op til interview i dag. Hun har tidligere fortalt, at man først i maj eller juni regner med at have på plads, hvordan forandringerne vil ramme den enkelte medarbejder.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder