Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:10 02.03.2022 Anna Sol Jørgensen

TV 2’s medarbejdere har stemt ja til overenskomst efter ’amatøragtig’ proces

DJ-medlemmerne på TV 2 har netop stemt for at vedtage den overenskomst, der blev forhandlet på plads under vanskelige vilkår i januar.

Det bekræfter hovedtillidsrepræsentant på TV 2 Lennart Sten over for Journalisten.

Resultatet af afstemningen blev, at 74,9 procent af medlemmerne stemte ja, mens hele 25,1 procent stemte nej til overenskomsten.

Overenskomstaftalen er etårig og løber frem til 28. februar 2023. Den sikrer en stigning på 600 kroner på grundlønnen for alle plus en stigning på 225 kroner mere på den personlige løndel. Derudover er der i gennemsnit 325 kroner til hver medarbejder, der vil blive fordelt efter personlige lønforhandlinger.

Aftalen blev resultatet af en udskældt proces, fordi Dansk Journalistforbund forud for forhandlingerne havde glemt at opsige den eksisterende overenskomst. En fejl, som Lennart Sten har betegnet som ’amatøragtig’.

Den manglende opsigelse gjorde blandt andet, at tillidsfolkene ikke havde adgang til forhandlings-våben, såsom muligheden for at true med strejke eller konfliktvarsel, hvorfor man ifølge Lennart Sten nøjedes med at forhandle en etårig aftale uden at forhandle om idelogiske ting som aftaler for freelancere eller tilkaldetillæg.

SENESTE NYT

Flere nyheder