Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:57 15.12.2021 Sebastian Goos

TV 2-topchef beklager uddeling af kondomer og udtalelser på seminar

TV 2-topchef beklager uddeling af kondomer og udtalelser på seminar

Anne Engdal Stig Christensen, administrerende direktør for TV 2. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

TV 2’s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, beklager, at der blev uddelt kondomer til et TV 2-seminar i 2017.

Det siger hun til Journalisten:

”Det er jo også forkert, det var forkert dengang, og det er forkert i dag. Jeg har ikke selv været inde over den beslutning, men det gør det jo ikke mere rigtigt, at det er med på et seminar, men jeg ville have ønsket, at jeg havde kontrolleret de goodiebags og nået at stoppe det. For det er forkert, og det ville det også være i dag, så det må jeg jo lære af, at det ikke skal ske igen.”

Journalisten kan på baggrund af samtaler med adskillige kilder også fortælle, at Anne Engdal Stig Christensen ved seminaret i 2017 sagde, at man ikke skulle være bange for at klappe hende på bagdelen. Også den udtalelse beklager hun:

”Det var en ironisk bemærkning møntet på mig selv, og den kom på bagkant af noget fis og ballade omkring nogle læderbukser, jeg havde på – og det har jeg i øvrigt oplevet gennem hele min karriere, at der er lavet sjov og ballade, når jeg havde læderbukser eller kjole på. Så det er en ironisering over mig selv i den forbindelse, og det var et udtryk for det. Og det har ramt forkert, og det beklager jeg. Det er noget, jeg tænker over, at det skal jeg ikke gøre. Den ironisering, som klart kan misforstås, uanset om den er møntet på mig selv, skal jeg lægge fra mig.”

Du kan læse hele historien og interviewet med Anne Engdal Stig Christensen her.

SENESTE NYT

Flere nyheder