TV 2 slipper for de sidste retssager fra EF-Domstolen

Efter adskillige års trusler om retssager, der kunne smadre TV 2's økonomi, kan TV 2 nu ånde lettet op. EF-Domstolen har valgt at forkaste de sidste to af en række gamle sager, der både blokerede for et salg af tv-stationen og gjort det vanskeligt at låne penge.

Efter adskillige års trusler om retssager, der kunne smadre TV 2's økonomi, kan TV 2 nu ånde lettet op. EF-Domstolen har valgt at forkaste de sidste to af en række gamle sager, der både blokerede for et salg af tv-stationen og gjort det vanskeligt at låne penge.

Berlingske Business bringer her til aften historien, som bekræftes af Kulturministeriet.

EF-Domstolen har således besluttet at afvise de sidste to sager i et sagskompleks, der i årevis har truet med at udløse en kæmpe millionregning til TV 2 og i øvrigt blokeret for salget af den statsejede TV-station.

"Det er fint, at det store retssagskompleks omkring rekapitalisering og statsstøtte er helt væk fra domstolen. Nu kan vi starte på en frisk og afvente Kommissionens nye beslutning," siger Jesper Hermansen, afdelingschef i Kulturministeriet, til Business.

Sagerne er oprindeligt anlagt af de konkurrerende tv-koncerner, SBS og MTG, og handler om den rekapitalisering af TV 2, som staten gennemførte i 2004.

Dengang skød staten 440 mio. kroner ind i virksomheden og ydede et lån i samme størrelsesorden, hvilket konkurrenterne mente var i strid med EU's regler.

Allerede sidste år meddelte EF-Domstolen, at EU-Kommissionen ikke havde gjort sit hjemmearbejde godt nok, da man tilbage i 2004 besluttede, at TV 2 skulle betale godt 1 mia. kroner i ulovlig statsstøtte tilbage for perioden 1994-2002.

Og nu afviser EF-Domstolen så de sidste to sager om rekapitaliseringen af TV 2.

Det er dog stadig op til Kommissionen, om man vil vende tilbage med en ny afgørelse om begivenhederne i 2004.

Endvidere er der opstået nye uafklarede spørgsmål om TV 2. EU-Kommissionen har nu sat en større granskning i gang af den redningsplan, der blev vedtaget i januar, mens MTG har anlagt en ny sag mod kommissionen, der har godkendt et midlertidigt statslån til TV 2.

Læs også: TV 2's redningsplan smuldrer

samt sidste års frifindelse af TV 2: EF-Domstolen frifinder TV 2

0 Kommentarer