Hundredevis af aktindsigtsanmodninger lander hver måned hos landets ministerier. Arkiverne skal åbnes, politiske beslutninger granskes og magten holdes i skak.
Men der er stor forskel på, hvor meget medierne bruger metoden.
Det viser en gennemgang af samtlige 407 aktindsigtsanmodninger, som journalister i løbet af de første tre måneder af 2016 har sendt til landets ministerier. Et materiale, som Journalisten har fået adgang til ved selv at søge aktindsigt i centraladministrationen.
DR’s journalister står bag 81 af de 407 aktindsigtsanmodninger, som er blevet sendt til departementerne i perioden, mens TV 2, inklusive regionerne, er helt nede på i alt 11 sendte aktindsigtsanmodninger på tre måneder.
Det er lige så mange, som Ingeniøren sendte i samme periode, og blot en tredjedel af, hvad journalisterne på Radio24syv har søgt.
”Det overrasker mig, at TV 2’s journalister bruger aktindsigt i ministerierne så lidt, som opgørelsen viser, især når man sammenligner med DR,” siger Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus ved DMJX.
Nyhedschef på TV 2 Nyhederne Jacob Kwon mener, at man skal være varsom med at drage for drastiske konklusioner på baggrund af opgørelsen.
”Jeg synes ikke, at man kan konkludere, at jo flere aktindsigtsansøgninger man får sendt afsted, jo bedre. Vi søger aktindsigt i det, der giver mening for os. Hvor andre medier måske har en praksis med at skyde med spredehagl, der er vi mere målrettede i vores brug af det her redskab – og det synes jeg også, man skal være for ikke at udvande det,” siger Jacob Kwon.
DR: fra sidsteplads til førerposition
I 2003 viste en lignende opgørelse fra fagbladet Journalisten, at både DR og TV 2 haltede voldsomt efter dagbladene, når det kom til brugen af aktindsigt i landets ministerier. Helt konkret stod DR og TV 2, inklusive regionerne, dengang for henholdsvis syv og fem af i alt 166 aktindsigtsanmodninger, mens den trykte presse trak det tunge læs.
Det fik daværende nyhedsdirektør i DR Lisbeth Knudsen til at overveje, om man burde ændre nogle arbejdsgange i huset, så DR-journalisterne i højere grad ville tage offentlighedsloven til sig som arbejdsredskab. Det er femten år siden. I dag har DR tilsyneladende byttet sidstepladsen ud med en førerposition som det mest aktindsigtsivrige medie i Danmark målt på antallet af sendte aktindsigter til landets ministerier.
Det er en udvikling, som ifølge nyhedschefen i DR Nyheder Thomas Falbe blandt andet skal tilskrives et stadigt større fokus på egenhistorier inden for DR’s nyhedsredaktioner.
”Det er ikke, fordi der ligger en bevidst strategisk beslutning om, at vi som DR samlet set skal opprioritere brugen af aktindsigt som journalistisk metode, men over de sidste fem år har vi i hvert fald i DR Nyheder klart opprioriteret den originale journalistik til fordel for her og nu-dækningen af øjebliksbilledet, og hvad andre medier skriver om. I det ligger en strategisk bevægelse, som kan være med til at forklare en del af det, vi ser her,” siger Thomas Falbe.
Derudover peger nyhedschefen på, at DR i udgangspunktet har mange formater, hvor der er tid og rum til at arbejde med original journalistik. Og hvor aktindsigter i højere grad kan give mening som journalistisk værktøj end inden for den hurtige nyhedsdækning.
”Det drejer sig om alt fra TV Avisen, ’21 Søndag’, ’P1 Orientering’, ’DR Dokumentar’ og de specifikke fagredaktioner,” siger Thomas Falbe, som dog også understreger, at kulturen på de enkelte redaktioner i høj grad har betydning for, hvilke værktøjer man tager til sig som journalist.
”Ligesom så meget andet journalistik skal man konstant være opmærksom på, hvordan kultur og vaner kan have betydning for, hvilke metoder man benytter sig af. Det er ikke nok med et enkelt kursus. Så går der et halvt år, og så sidder der fem nye mennesker på redaktionen. Derfor er det både en ledelsesopgave at sikre, at redskaberne er tilgængelige, og at arbejde for at skabe en kultur, hvor de forskellige værktøjer også bliver anvendt, når det er relevant,” siger han.
TV 2: Vigtigst at komme ud til kilderne
Nyhedschef på TV 2 Nyhederne Jacob Kwon understreger, at for TV 2 er mødet med kilderne det vigtigste.
”Vi foretrækker, at vores journalistik ikke bare er skrivebordsjournalistik, hvor man sidder og sender aktindsigtsansøgninger afsted, men hvor vi kommer ud og taler ansigt til ansigt med vores kilder. Og så kan nogle af de samtaler og snakke sommetider give anledning til en aktindsigt,” siger Jacob Kwon.
”Antallet af aktindsigter siger ikke noget i sig selv. Jeg kan godt sætte en til at sende hundrede aktindsigtsansøgninger i morgen, hvis man synes, det ville se godt ud. Det synes jeg ikke, det gør. Man skal bruge det værktøj varsomt og målrettet, og det er det, vi gør. Så det, at vi ikke ligger øverst i den statistik, har jeg bestemt ikke noget problem med,” siger han.
Mens DR ligger i toppen som det mest aktindsigtssøgende medie i absolut forstand, ser billedet noget anderledes ud, når man korrigerer for antallet af redaktionelle medarbejdere på de enkelte medier. Her bliver DR vippet af pinden af både Radio24syv, Ingeniøren og samtlige af de landsdækkende dagblade.
Public service-virksomheden har dog fortsat sendt 10 gange så mange aktindsigtsanmodninger per redaktionel medarbejder som TV 2. Ifølge DJ’s lønstatistik havde DR i alt 835 redaktionelle medarbejdere i oktober 2016, mens TV 2 Danmark og TV 2 Regionerne tilsammen havde 779 redaktionelt ansatte.
Aktindsigt er et redskab til at komme ned under spin
Oluf Jørgensen er blevet forelagt opgørelsen samt dens metodiske grundlag. Ud over den store forskel mellem henholdsvis DR og TV 2 hæfter Oluf Jørgensen sig ved, at Radio24syv og Information ligger højt i absolut såvel som relativ forstand med henholdsvis 34 og 30 begæringer om aktindsigt. Det samme gør de øvrige landsdækkende dagblade anført af Berlingske med i alt 53 aktindsigtsanmodninger i perioden.
Derudover fremstår Ingeniøren også som et af de allermest aktindsigtssøgende medier, hvis man tager højde for antallet af redaktionelle medarbejdere på fagbladet.
”Det viser jo noget om, hvordan man vægter den undersøgende journalistik på de enkelte medier, hvis man altså ser brugen af aktindsigt som et centralt element i den her form for journalistik, og det mener jeg i høj grad er tilfældet,” siger Oluf Jørgensen.
Men kan man ikke sagtens lave undersøgende og magtkritisk journalist uden brugen af aktindsigt?
”Jo, selvfølgelig kan man det. Det er jo heller ikke sådan, at TV 2 fravælger den undersøgende journalistik. Det ved vi, at de ikke gør. Men skaffer man sig så udelukkende dokumentation via whistleblowere og underhåndskilder? Hvis man skal grave ned under det spin, som i den grad omgærder eller præger kommunikationen fra departementerne, hvad enten det er spindoktorer, kommunikationsansatte eller politikerne selv, der udtaler sig, så skal man finde en vej ned under det. Og der er brugen af aktindsigt altså et væsentligt værktøj, selv om det selvfølgelig har sine begrænsninger,” siger Oluf Jørgensen.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Fuldstændig ligegyldig undersøgelse - og dermed ligegyldig artikel. Det giver ingen mening at kappes om, hvem der kan sende fleste begæringer afsted.