Der kommer tre nye faste værter på nyhedsudsendelserne på hovedkanalen TV 2, skriver tv-stationen i en pressemeddelelse.
Miriam Zesler kommer fra en værtspost på TV 2 News og bliver fast vært på de store nyhedsudsendelser på TV 2 klokken 18, 19 og 21.30.
Gertrud Højlund og Johan Engbo, der har været værter på TV 2 News, skal fremover fordele deres tid ligeligt mellem TV 2 Nyhederne og TV 2’s store nyhedsudsendelser.
”Det bliver ikke meget større som studievært end at få lov til at stå i front for Danmarks største og bedste tv-nyhedsudsendelser. Jeg har mange sjove og udfordrende kilometer i benene fra otte år på TV 2 News, og jeg glæder mig til at sætte mit personlige præg på den journalistiske vinkling, sproget og de kritiske spørgsmål,” siger Miriam Zesler i pressemeddelelsen.