Privat
Fra 1. juli 2023 skal 40-årige Mikkel Hastrup Rasmussen stå i spidsen for DR Syd som ny distriktschef. Det skriver DR Presse.
Den nye chef er hentet fra TV 2, hvor han senest har været redaktør for TV 2 Nyhederne.
Mikkel Hastrup Rasmussen er bosiddende i Kolding og har i en stor del af sin journalistiske karriere haft fokus på den syd- og sønderjyske del af landet. Tidligere har han også været nyhedsredaktør hos TV Syd.
Selv kalder Mikkel Hastrup Rasmussen det lidt af et drømmejob, som han nu kaster sig ud i:
”Jeg får muligheden for at lede journalistikken i Danmarks bedste og mest spændende landsdel og se den folde sig ud på DR’s landsdækkende flader,” udtaler han.