Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:11 09.05.2022 Jakob Albrecht

TV 2 Play fjerner gammel dokumentar om Herlufsholm

TV 2 Play fjerner gammel dokumentar om Herlufsholm

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

TV 2 har besluttet at fjerne en gammel dokumentarserie fra TV 2 Play om Herlufsholm. Forklaringen er, at dokumentaren fra 2019 ikke skal kædes sammen med de nye sager.
Det skriver B.T.

Dokumentarserien ’Herlufsholm for livet’ fra 2019 gav seerne et noget andet – og mere positivt – indblik i elevernes hverdag end TV 2’s nye dokumentar ’Herlufsholms hemmeligheder’.

I den nye dokumentar fortæller flere tidligere elever om et miljø, hvor børn og unge igennem årtier er blevet ydmyget, mobbet og udsat for vold og seksuelle krænkelser.

Nu har TV 2 valgt at fjerne programserien på streamingtjenesten TV 2 Play, bekræfter programmernes redaktør, Lasse Bjerre, i en mail til B.T.

”’Herlufsholm for livet’ er ikke tilgængelig på TV 2 Play i øjeblikket, fordi vi ikke har ønsket, at de medvirkende i det gamle program identificeres eller kædes sammen med de nye sager, som vi omtaler i ’Herlufsholms hemmeligheder’,” skriver han.

SENESTE NYT

Flere nyheder