I dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’ har TV 2 lavet skjulte optagelser over en periode på 16 døgn i den demente kvinde Else Marie Larsens plejebolig på plejehjemmet Kongsgården.

Selv om optagelserne var foretaget efter aftale med Else Marie Larsens pårørende – og værge – skal de uredigerede optagelser nu udleveres til anklagemyndigheden.

Optagelserne viser blandt andet, hvordan Else Marie Larsen hænger i en lift i adskillige minutter, mens hun klager af smerte og bønfalder plejehjemspersonalet om at komme ned. Optagelserne dokumenterer også, hvordan Else Marie Larsen, som på optagelsestidspunktet er plaget af blærebetændelse, må vente i 24 timer med at få en ren ble på.

Anklagemyndigheden har anmodet om at få udleveret de uredigerede optagelser til brug for efterforskning af både TV 2, stationens ansatte og plejehjemspersonalet. Højesteret har i dagens kendelse vurderet, at et pålæg om udlevering af de uredigerede optagelser var inden for rimelighedens grænser. Landsretten var i første omgang kommet til samme resultat.

Optagelser udgjorde krænkelse af Elses privatliv

Højesteret har desuden afgjort, at de skjulte optagelser af Else Marie Larsen var en krænkelse af hendes privatliv. Derfor har Højesteret stadfæstet Vestre Landsrets dom fra 2020.

Højesteret fastslår i dagens domsafsigelse, at optagelserne af den demente kvinde i intime situationer var en krænkelse af hendes menneskeret og retten til hendes privatliv – uanset om hendes pårørende eller Else Marie Larsen selv havde givet tilladelse.

Højesteret skriver også i dommen, at de optagelser, som indgik i tv-udsendelsen, omhandlede spørgsmål af særdeles væsentlig samfundsmæssig interesse. Men alligevel var der tale om en alvorlig krænkelse.

”De pårørendes accept af videregivelsen kunne ikke føre til, at hensynet til at afdække de kritisable forhold på den demente kvindes plejehjem berettigede de grove krænkelser af hendes ret til privatliv. Derudover fandt Højesteret, at det måtte anses for at have været muligt at belyse de kritisable forhold, uden at bringe optagelser af kvinden, hvor hendes identitet ikke var skjult,” skriver Højesteret i begrundelsen for afgørelsen.