search

TV 2 opruster på nettet

TV 2 lægger nyhederne og sportens aktiviteter på nettet og mobil sammen til en selvstændig afdeling.

TV 2 lægger nyhederne og sportens aktiviteter på nettet og mobil sammen til en selvstændig afdeling.

TV 2 vil opruste på nettet, oplyser tv-stationen i pressemeddelelse.

Helt konkret lægger stationen nyheds- og sportsredaktionerne sammen på nettet og mobil. Simon Hovmand Stilling, der kommer fra en stilling som nyhedschef på Ekstrabladet.dk, er pr. 1. oktober ansat som digital nyhedschef. 
Jourhavende og redaktør i den nye afdeling bliver Pernille Holbøll, der kommer til TV 2 fra en stilling som forsidechef på dr.dk. Hun har lige som Stilling en fortid på Ekstrabladet.dk.

»TV 2 står stærkt på de digitale platforme i dag, men konkurrencen er hård og bliver intensiveret i de kommende år. Vi ønsker, at Nyhederne og Sporten skal udvikle sig endnu mere markant på nettet og placere os endnu tydeligere i den kamp. Vi skal være større og bedre på alle platforme, og med sammenlægningen og med nyansættelserne er der er tale om en tydeligere og stærkere positionering af de digitale aktiviteter i nyheds- og sportsafdelingen,« siger Michael Dyrby ifølge pressemeddelelsen.

Simon Simon Stilling supplerer:
»Nettet og mobilen spiller en helt afgørende rolle i fremtidens mediebillede. Medieforbrugerne søger
nyheder døgnet rundt, og med denne styrkelse er det målet, at vi cementerer rollen som danskernes
foretrukne digitale nyhedskanal.«

I seneste nummer af Journalisten skriver den tidligere generalsekretær i Danmarks Radio, Kenneth Plummer, at både DR og TV 2 bør opgradere deres satsning på internettet og de mobile platforme.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen