Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:21 16.01.2023 Anna Sol Jørgensen

TV 2 og DR sikrer sig rettighederne til OL de næste 10 år

De danske tv-seere skal tænde for DR eller TV 2’s kanaler, når de i løbet af de næste 10 år skal følge med i OL og vinter-OL.

Det står klart, efter at TV 2 og DR har sikret sig rettighederne til vinter-OL i 2026 og 2030 samt OL i 2028 og 2032, skriver de to mediehuse i en pressemeddelelse.

DR og TV 2 deler rettighederne på en måde, der betyder, at det kun er en af de to stationer, der kan sende en konkurrence direkte. Når en konkurrence er slut, står det hver kanal frit for at bruge billederne i deres dækning. Hvordan fordelingen bliver, er ikke afgjort endnu.

Det er den europæiske sammenslutning af public service-tv- og radiostationer, der sammen med Warner Bros. Discovery har købt rettighederne til De Olympiske Lege i perioden 2026-2032.

Aftalen indeholder også Youth Olympics, som er et multisport-event for ungdomsatleter, der afholdes samme år som De Olympiske Lege og De Olympiske Vinterlege.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder