TV 2 News overtager nyhederne i S-tog

Fra og med i dag er det TV 2 News, der står for nyhederne i de danske S-tog.

Fra og med i dag er det TV 2 News, der står for nyhederne i de danske S-tog.

Den er god nok. Kom man på arbejdet i dag med S-tog, så fik man nyhederne serveret af TV 2 News. DSB og Commute Media har nemlig indgået en aftale med TV 2 om at levere nyheder til de mange infoskærme i togene. 

"TV 2 News er nu danskernes primære nyhedsformidler i det offentlige rum, og dermed har vi nået et vigtigt strategisk mål," siger kanalchef for TV 2 News Mikkel Hertz i en pressemeddelelse.

Aftalen med DSB betyder, at TV 2 News har oprustet redaktionelt, så infoskærmene i togene og rundt omkring i landet nu opdateres med flere nyheder, sport, finans og vejr hele døgnet rundt alle ugens dage.

Tidligere stod DR Update for at levere nyhederne til landets S-tog. 

0 Kommentarer