search

TV 2 News: Debat om Den Hemmelige Krig

Journalistens redaktør, Jakob Elkjær, krydsede klinger med Simon Andersen, journalistisk chefredaktør på Nyhedsavisen på TV 2 News i weekenden.

Journalistens redaktør, Jakob Elkjær, krydsede klinger med Simon Andersen, journalistisk chefredaktør på Nyhedsavisen på TV 2 News i weekenden.

Mette Vibe Utzon havde inviteret Simon Andersen og Jakob Elkjær i studiet i lørdagens udgave af programmet Pressemøde, mens Mette Bock, talsmand for undersøgelsesgruppen bag rapporten om Den Hemmelige Krig, var med via fladskærm.

Hvad kan man bruge rapporten til? lød et af spørgsmålene til Simon Andersen.

"Stort set ingenting," svarer chefredaktøren, som, allerede natten før rapporten officielt blev offentliggjort, skrev et 19 A4-sider langt svar på rapporten. I indlægget hedder det blandt andet: "Nyhedsavisen får nogle drag over nakken – nogle er fortjente, andre ikke." I programmet siger Simon Andersen dog, at han efter at have overvejet sagen nærmere, er nået frem til, at ingen af rapportens kritikpunkter over for Nyhedsavisen holder.

Jakob Elkjær er på sin side tilfreds med, at rapporten har skabt en spændende faglig diskussion, men han undrer sig over, at aviserne på lederplads "tordner ud ad de gamle spor" – at rapporten ikke har givet større anledning til at gentænke synspunkterne.

Se indslaget på TV 2 Sputnik – se under Programmer => Pressemøde.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen