Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:15 14.12.2021 Anna Sol Jørgensen

TV 2-korrespondent har været involveret i trafikulykke i Afghanistan

TV 2-korrespondent har været involveret i trafikulykke i Afghanistan

Simi Jan er korrespondent i Afghanistan. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix

Simi Jan, der er korrespondent i Afghanistan for TV 2, har været involveret i en trafikulykke i Helmand-provinsen i landet.

Det skriver korrespondenten på sin Facebook-profil.

Her beskriver Simi Jan, at hun nåede at se en modkørende bil komme imod den bil, hun selv sad i, i høj fart. Den modkørende bil havde ifølge Simi Jan ramt tæt på førersædet, hvor hun sad, da ulykken skete.

”Endelig fik jeg trukket mig ud af bilen. Med min mobiltelefon med optagelser. Alt andet var ligegyldigt. De optagelser var vigtige historier,” skriver Simi Jan i opdateringen.

I den modkørende bil sad der ifølge Simi Jan 10 personer, der var mast tæt sammen, men alle – også i Simi Jans bil – slap fra ulykken med livet i behold.

”Ulykken skete for nogle dage siden. Jeg har det godt, vil jeg gerne berolige alle med. Der er stadig flere blå mærker hist og pist, men det er jo billigt sluppet,” skriver Simi Jan.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder