TV 2 kommer formentlig under skærpet opsyn

I de kommende år vil TV 2's økonomi formentlig komme under skærpet opsyn af Statsrevisorerne. Sådan lyder vurderingen fra Statsrevisorernes formand, Peder Larsen, skriver Business.dk.

I de kommende år vil TV 2's økonomi formentlig komme under skærpet opsyn af Statsrevisorerne. Sådan lyder vurderingen fra Statsrevisorernes formand, Peder Larsen, skriver Business.dk.

I sidste måned kom Rigsrevisionen med en rapport om TV 2, der i usædvanlige hårde vendinger kritiserede TV 2's tidligere ledelse og bestyrelse, og desuden slog fast, at daværende ansvarlige politikere – tidligere kulturminister Brian Mikkelsen (K) – havde sovet i timen.

Hverken Kulturministeriet, TV 2's tidligere direktion, bestyrelse eller revisor havde altså levet op til deres ansvar, da stationens økonomi kuldsejlede.

Hvad konsekvenserne bliver heraf er fortsat op til kulturminister Carina Christensen (K), som skal give et ministersvar oven på rapporten.

Svaret ventes dog først til efteråret, hvorefter Statsrevisorerne skal beslutte, hvad der så videre skal ske.

Men ifølge Business.dk kan resultatet meget vel blive, at TV 2 kommer under skærpet opsyn. Sådan lyder vurderingen fra Statsrevisorernes formand, Peder Larsen.

0 Kommentarer