Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:10 01.06.2022 Anna Sol Jørgensen

TV 2 kalder musikbranchen til møde om aflønning

TV 2 har indkaldt en række pladeselskaber og Dansk Musiker Forbund til møde for at kunne ’sikre arbejdsforholdene for musikere og artister’ gennem en aftale, skriver Politiken.

Det oplyser Morten Fisker, chef for ekstern produktion og rettigheder på TV 2, til Politiken, i forbindelse med at musikbranchen i avisen kritiserer TV 2 for manglende aflønning af artister.

Kritikken fra musikbranchen går på, at artister og musikere ikke kan regne med at få penge, når de optræder med ny musik i programmer som ’X Factor’, ’Go’ Morgen Danmark’ eller ’Go’ Aften Live’, der sendes hos TV 2.

”Når artister og musikere, der har øvet sig på noget hele deres liv, stiller sig op på en landsdækkende station og underholder, så skal de også have en mindsteløn for det,” siger Jakob Sørensen, direktør i musikselskabet The Bank, til Politiken.

Morten Fisker siger imidlertid, at det er producenternes opfattelse, at pladeselskabet skal stå for aflønningen, når artister optræder med ny musik, da der er tale om promovering.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder