Den 16. april var Ida Marie Lomholt Wismann på besøg hos sine forældre i Slagelse, hvor de over eftermiddagskaffen så politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tone frem på TV 2 News med en yderst positiv nyhed: Den 13-årige savnede pige, der forsvandt dagen før, var fundet i live, og en 32-årig mand var blevet anholdt.

Få minutter senere tikker der en besked ind til Ida fra en TV 2-kollega med et screenshot af den anholdtes Facebook-profil. Billedet får hårene til at rejse sig på Ida, for hun kender manden på billedet. Faktisk var hun til fest med ham så sent som sidste sommer.

”Det var meget chokerende at finde ud af, at jeg har været til sociale arrangementer og har venner, som har været tæt på det her menneske,” siger hun til Journalisten.

Unik adgang

Da det indledende chok efter et par timer havde lagt sig, gik det op for Ida Marie Lomholt Wismann, at hun potentielt stod med et journalistisk scoop i en af de mest omtalte kriminalsager i nyere dansk tid.

”Jeg ved, hvem hans venner er, jeg kender hans omgangskreds, kender til hans familie, området og vejene. Så jeg ringede til min chef og fortalte, at jeg følte, jeg har en unik adgang til kilder, siger Ida Marie Lomholt Wismann.

Den unikke adgang er blevet til TV 2-dokumentaren ’Emilie Meng – et skridt nærmere opklaring’, hvor man har talt med 30 kilder, der kender den 32-årige mand, som er sigtet for flere kidnapninger, voldtægter og drabet på Emilie Meng.

Dokumentaren har samtidig været noget af et springbræt for den 26-årige journalist, der er gået fra at skrive artikler til tv2.dk til at stå foran kameraet.

”Det har været meget vildt med en enorm stejl læringskurve, og jeg må indrømme, at jeg har haft enormt travlt den seneste halvanden måned. Jeg er bare blevet kastet ud i det og har fået at vide, at jeg bare skulle være mig selv. Det har været vildt, men jeg har følt mig i meget gode og sikre hænder hele vejen igennem,” fortæller Ida Marie Lomholt Wismann.

Kontakter dig som journalist – ikke veninde

Hun understreger, at hun ikke selv har været så tæt på den 32-årige sigtede, at hun anser sig selv som inhabil. Men hun indrømmer, at hun undervejs i projektet har tænkt meget over, hvordan hun skulle præsentere sig for de mange kilder, som hun kendte i forvejen.

”Men undervejs er det faldet mig meget naturligt at gøre det meget klart for dem, jeg har talt med, at jeg ikke kontakter dem som ven eller veninde. Jeg kontakter dem som journalist, fordi jeg arbejder på en dokumentar.”

Hun er godt klar over, at kilder tæt på den 32-årige nok er mere tilbøjelige til at tale med hende, som de kender, frem for en hvilken som helst anden journalist.

Men hun har også fravalgt kilder, hvis hun har følt, at de ikke har været klar over, hvad de har sagt ja til.

”Det er en meget, meget voldsom sag, og de kilder, jeg har talt med, har været ekstremt påvirket af den. Så det har været vigtigt for mig at være mit ansvar bevidst.”

Ulovligt at identificere sigtet

Generelt har Ida Marie Lomholt Wismann mange flere oplysninger om den 32-årige sigtede, end der er kommet med i dokumentaren.

Det skyldes, at der er navneforbud i sagen, og at der endnu ikke har været en retssag mod den sigtede. Det har betydet, at hun og resten af dokumentarholdet har skullet være meget påpasselige med, hvilke informationer de gav videre.

”Mange kilder har talt med mig anonymt, så det er begrænset, hvilke informationer fra dem som jeg kan gå videre med til andre kilder. Det er jo et lille samfund, så folk finder hurtigt ud af, hvem der har sagt noget, hvis ikke jeg er meget påpasselig. Der har jeg fået mange råd fra kolleger, som er mere erfarne end mig,” siger Ida Marie Lomholt Wismann.

Der er navneforbud i sagen, og det er ulovligt at dele oplysninger, der kan identificere den 32-årige – er det ikke modstridende at tegne et portræt af en mand, der ikke må identificeres?

”Nej, det synes jeg ikke. Vi har sikret os på alle måder, at vi ikke bringer informationer, som fører til, at manden kan identificeres. Vi ved jo mange flere ting end det, vi bringer i dokumentaren. Jeg synes ikke, at de oplysninger, vi bringer, er problematiske i forhold til navneforbuddet, som vi har været fuldt bevidste om,” siger Ida Marie Lomholt Wismann.

Dokumentaren ’Emilie Meng – et skridt nærmere opklaring?’ kan ses på TV 2 Play.