Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:16 14.11.2022 Anna Sol Jørgensen

TV 2-hold smidt væk fra VM-anlæg i Qatar

Et tv-hold fra TV 2 blev i weekenden smidt væk fra en af de officielle fanzoner i Qatar, da de var i gang med optagelser til et indslag om Qatars arbejde med at få det sidste byggearbejde færdigt, inden slutrunden bliver fløjtet i gang på søndag.

Det skriver TV 2.

TV 2-holdet bestod af en journalist og en fotograf, der var i gang med at filme i Al Dafna Park, der skal være en officiel Fifa-fanzone under slutrunden. Begge har ifølge TV 2 en gyldig VM-akkreditering, der giver dem lov til at filme på turiststeder og i åbne områder, herunder fanzonerne. Men efter få minutters filmen blev de smidt væk af en sikkerhedsvagt.

”I må ikke komme herind lige nu. Det er ikke tilladt. I må komme fra den 20. november,” lød det ifølge TV 2 fra sikkerhedsvagten.

Ifølge TV 2 har mediehuset fået grønt lys til at filme andre steder, så snart de fremviste deres akkreditering.

SENESTE NYT

Flere nyheder