Og hvordan havde manden så tænkt sig at det konkret skulle foregå? Her er et par indlysende spørgsmål der er svære, hvis ikke umulige, at besvare.

 Hvem sætter prisen for en medarbejder? Hvad hvis EB forlanger en pris der er så høj at den nye arbejdsgiver ikke vil betale? Skal medarbejderen affinde sig med at han så ikke kan tage det nye job?

 Hvad forhindrer en medarbejder i bare at sige op, og så blive ansat et nyt sted måneden efter? Man kan vel ikke stavnsbinde medarbejdere og forlange at de ikke må sige op og blive ansat andetsteds medmindre den nye medarbejder betaler et stort engangsbeløb. 

Hvis det er frivilligt bliver det meget svært at overholde. Skal det gælde for alle journalister, eller kun dem der går fra en privat til en offentlig institution? Hvorfor skulle DR gå med til det? Hvorfor skulle nogen overholde det? Hvis det skal være bestemt ved lov skal det så kun gælde journaliststanden? Hvad med Mærsk der har samme problem? Tror du selv at en regering vil være med til at gennemføre sådan en lov?

Hvem skal have pengene? Er det ikke i lige så høj grad medarbejderen der skal have pengene? Det er trods alt ham (eller hende) der er noget værd. 

 Desuden er det almindeligt kendt at DR i høj grad er med til at opdyrke talenter, der så senere får job hos de private medier. Prøv selv at tælle hvor mange kendte underholdnings værter og personligheder der startede deres karriere på P3. 

 Det er godt nok et både hyklerisk og totalt uigennemførligt forslag.