TV 2 har tabt sag om statsstøtte ved EU-Domstolen

EU-Domstolen har afgjort, at gamle reklameindtægter var statsstøtte. Dermed fik TV 2 ikke ret i appelsag. TV 2 skal betale sagsomkostninger til Viasat
  • /ritzau/Finn Frandsen
09.11.2017 · 10:20

TV 2 har netop tabt en appelsag ved EU-Domstolen. Domstolen har afgjort, at reklameindtægter fra 1995 og 1996, som blev overført til TV 2 via TV 2 Fonden, var at betragte som statsstøtte. Dermed omstøder Domstolen en afgørelse fra EU-Retten.

Europa-Kommissionen vurderede, at TV 2 havde modtaget statsstøtte, som principielt kunne være ulovlig, men at denne støtte var forenelig med Det Indre Marked alligevel på grund af regler for public service-medier.

Men i 2015 afgjorde EU-Retten, at Kommissionen havde taget fejl. Reklameindtægterne var ikke statsstøtte, lød det fra Retten.

Nu har EU-Domstolen afgjort, at det var EU-Retten, som tog fejl, og at Europa-Kommissionen havde ret. Der var tale om statsstøtte.

"I sine domme af i dag fastslår EU-Domstolen, at de omhandlede indtægter var under offentlig kontrol og stod til rådighed for staten, som kunne træffe afgørelse om deres anvendelse. I medfør af EU-Domstolens retspraksis udgør de omhandlede indtægter derfor "statsmidler"," lyder det i dommen.

"Vi vil nu læse dagens domme og drøfte dem med vores juridiske rådgivere, inden vi kommenterer afgørelserne," udtaler TV 2's administrerende direktør, Merete Eldrup i en pressemeddelelse.

Du kan læse en analyse af TV 2's EU-sager her, hvor professor Frands Mortensen forklarer sagerne og de mulige konsekvenser for TV 2.

To andre sager afvist

Samtidig har EU-Domstolen afvist de to andre appelsager i komplekset. Både Europa-Kommissionen og Viasat havde også anket i sagen.

"De andre anbringender, der er fremsat i sagen, forkastes," fastslår EU-Domstolen.

Når EU-Domstolen vælger at annullere en dom fra EU-Retten, kan domstolen enten sende sagen tilbage til EU-Retten til fornyet behandling eller afgøre sagen selv. Det sidste er tilfældet her. Dermed er afgørelsen endelig, og sagen lukket.

EU-Domstolen har også afgjort, at TV 2 skal afholde de fleste af sagernes omkostninger for de andre parter.

Kommentar

Seneste jobopslag

Pressekonsulent

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Ansøgningsfrist: 13.05

Kommunikationsmedarbejder til Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Ansøgningsfrist: 06.05

Studentermedhjælper til SoMe og kommunikation til Danske Mediestuderende

Danske Mediestuderende
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikationsmedarbejder (journalist)

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 10.05

Journalist til kommunikationsopgaver i Helsingør Stift

Helsingør Stift
Ansøgningsfrist: 04.05

Kommunikationsansvarlig

Kunstforeningen GL STRAND
Ansøgningsfrist: 01.05

Information søger korrespondenter

Information A/S
Ansøgningsfrist: 30.04

KOMMUNIKATIONSCHEF

Krifa
Ansøgningsfrist: 14.05

Kommunikationskonsulent med teknisk snilde og politisk flair

FARMAKONOMFORENINGEN
Ansøgningsfrist: 08.05

Dansk Blindesamfund søger struktureret webredaktør

Dansk Blindesamfund
Ansøgningsfrist: 23.04

Højskolelærer til undervisning på journalistlinjen

Rønde Højskole
Ansøgningsfrist: 23.04