Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:09 20.10.2022 Anna Sol Jørgensen

TV 2 har på 28 vagter haft en journalist som muldvarp på plejehjem i Køge

TV 2 har på 28 vagter haft en journalist som muldvarp på plejehjem i Køge

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Journalist Emilie Myrup har på 28 vagter været ansat som ufaglært afløser på plejehjemmet Nørremarken i Køge, hvor hun har opereret som muldvarp med skjult kamera for TV 2 i forbindelse med optagelser til dokumentaren ‘Opråb fra plejehjemmet’, der bliver sendt i dag.

Det skriver tv2.dk.

Beslutningen om at sende en muldvarp ind på plejehjemmet kom, efter socialpædagogen Anne Britt Andreasen flere gange har forsøgt at råbe ledelsen op om omsorgssvigt, hun har oplevet på plejehjemmet.

Optagelserne fra plejehjemmet viser ifølge eksperter, TV 2 har talt med, omsorgssvigt i behandlingen af beboerne på plejehjemmet.

Køges borgmester, Marie Stærke (S), erkender i forbindelse med dokumentaren, at der ikke er blevet reageret tilstrækkeligt på den henvendelse hun fik for et år siden om muligt svigt på Nørremarken.

“Dengang indskærpede vi arbejdsgangene på plejehjemmet, men det blev ikke fulgt. Det er jeg simpelthen så ked af. Det burde være fulgt tættere dengang. Det undskylder jeg for ikke er sket,” siger Marie Stærke til sn.dk.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder