Pressefoto / TV 2 Danmark
Sinologen Casper Wichmann bliver TV 2’s nye korrespondent i Asien.
Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.
Casper Wichmann overtager efter Christina Boutrup, som efter to år i Asien flytter tilbage til Danmark. Casper Wichmann er sinolog og har fungeret som daglig leder ved tænketanken ThinkChina, som står for formidlingen af forskning om Kina ved Københavns Universitet.