Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:38 18.08.2022 Sebastian Goos

TV 2 håber, at strejke blandt 81 medarbejdere kan undgås

TV 2 håber, at strejke blandt 81 medarbejdere kan undgås

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

TV 2 Danmark er fåmælt omkring den potentielle strejke, der kan ramme stationens supportfunktioner og kontorpersonale i oktober.

”TV 2 håber fortsat på, at vi kan finde en løsning, så konflikten kan undgås,” lyder det i en kort skriftlig kommentar til Journalisten fra virksomhedens kommunikationsafdeling.

Journalisten ville gerne have spurgt, om man fra TV 2’s side er villig til at imødekomme fagforeningernes krav om en højere løn.

I går kunne Journalisten fortælle, at Dansk Metal, HK Stat og 3F har afsendt strejkevarsel til TV 2, som kan træde i kraft 1. oktober, hvis parterne ikke bliver enige.

I alt er der tale om 27 HK-medarbejdere, 53 Dansk Metal-ansatte og en enkelt 3F-medarbejder.

HK-medarbejderne arbejder typisk i kontorfunktioner i økonomi, løn, jura eller reception. Dansk Metals medarbejdere arbejder blandt andet med tv-stationens digitale og tv-relaterede supportfunktioner.

SENESTE NYT

Flere nyheder