Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:42 02.05.2023 Anna Sol Jørgensen

TV 2 Fyn får ny chefredaktør

TV 2 Fyn får ny chefredaktør

Louise Koustrup/TV 2 Fyn

Lasse Hørbye, redaktionschef på TV 2 Fyn siden 2019, har fået ny titel som chefredaktør med overordnet ansvar for det redaktionelle samme sted.

Det skriver TV 2 Fyn i en pressemeddelelse.

Samtidig tiltræder Anne Kastrup Mensbo en ny stilling som administrationschef. Hun har siden 2021 været direktionsassistent.

”Både Anne og Lasse er dybt professionelle fagpersoner, som i de seneste år som del af TV 2 Fyns chefgruppe har stået for forskellige forandringsprojekter. Nu rykker de begge et trin opad i deres karrierer. Det er de klar til, og det har TV 2 Fyn brug for, så vi kan fortsætte med at flytte os yderligere fremad i de kommende år. I dag er en festdag for begge to – men faktisk endnu mere for hele organisationen,” siger TV 2 Fyn-direktør Esben Seerup i pressemeddelelsen.

TV 2 Fyns øvrige chefgruppe består af nyhedschef Jakob Herskind, digital chef Hans Chr. Kromann, tech- og produktionschef Michael Jensen, økonomichef Helle Nørgaard Andreasen og direktør Esben Seerup.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder