Pressenævnet udtaler ikke kritik af TV 2 for utilstrækkelig sløring af en medarbejder på et plejehjem.
En medarbejder klagede efter TV 2-dokumentaren ’Plejehjemmene bag facaden’ til Pressenævnet. I klagen oplyste medarbejderen, at hun var blevet genkendt i udsendelsen af venner, kolleger, naboer og familie, og at hun efter udsendelsen havde modtaget chikanerende beskeder.
Pressenævnet konstaterer dog, at TV 2 havde ”foretaget en tilstrækkelig sløring”, da medarbejderens stemme og ansigt var sløret, og at hun derfor ikke ”fremstod identificerbar for en bredere kreds, medmindre man i forvejen havde kendskab til medarbejderne på det omtalte plejecenter”, lyder det.