Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:17 16.08.2022 Anna Sol Jørgensen

TV 2 er klar til at skrotte valgkamps-dueller

Danskerne skal i den kommende tid vænne sig til tanken om, at der ikke bare er to kandidater til posten som statsminister i Danmark, men hele tre.

De tre kandidater tæller Søren Pape Poulsen (K), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Mette Frederiksen (S). Det betyder, at der, i hvert fald hos TV 2, ikke bliver tale om de vanlige tv-dueller med statsministerkandidaterne.

”Vi inviterer Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og Søren Pape, som jo er de tre statsministerkandidater, der er lige nu. Og hvis flere så melder sig, må vi tage bestik af det, og der kommer vi så til at lave en redaktionel vurdering og en vurdering af, hvordan vi synes, det parlamentariske landskab ser ud,” siger TV 2’s nyhedschef, Jacob Kwon, til Politiken.

DR har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan public service-institutionen kommer til at håndtere de tre statsministerkandidater.

SENESTE NYT

Flere nyheder