Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
16:39 17.06.2021 Christian Lindhardt

TV 2 chef stopper efter sag om usand historie

Redaktionschef Ulla Østergaard fratræder på TV 2. Det oplyser hun på Facebook.

”Jeg har i dag meddelt TV 2, at jeg ønsker at fratræde min stilling,” skriver hun

Fratrædelsen sker efter voldsom kritik i sagen omkring en artikel om den grønlandske politiker Múte B. Egede, som ikke var sand, og som TV 2 senere trak tilbage. Ifølge Ekstra Bladet var det Ulla Østergaard, der pressede på for at få den udgivet.

Hun skriver i opslaget, at TV 2 er en fantastisk arbejdsplads med dygtige, dedikerede og rare medarbejdere.

”Og dem skal man passe godt på. Det har jeg ikke gjort godt nok, og jeg har intet ønske om at medvirke til at tynge TV 2 og især TV 2’s medarbejdere i deres arbejde.

Sagen fik tidligere i dag TV 2’s tillidsfolk til at skrive rundt til medarbejderne med en opfordring om at kontakte dem, hvis de føler sig ”presset urimeligt af en chef”.

SENESTE NYT

Flere nyheder