TV2 Nyhederne har bragt tre virksomhedsejere som cases i kritiske indslag uden at nævne, at de er politisk aktive i henholdsvis Venstre, Konservative og Liberal Alliance. »Deres politiske tilhørsforhold havde ikke relevans for sagen,« siger nyhedschef Jacob Nybroe fra TV2 Nyhederne

I tre indslag har TV2 Nyhederne bragt interviews med virksomhedsejere, der ikke har kunnet finde ansatte til ledige stillinger. Men TV2 Nyhederne fortalte ikke, at de tre virksomhedsejere er særdeles aktive i henholdsvis Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

»Vi har ikke omtalt deres politiske tilhørsforhold, fordi vi ikke mener, at det har en relevans for sagen,« siger Jacob Nybroe, der er nyhedschef for TV2 Nyhederne.

I det første indslag var der et interview med savværksejer Martin Nyrop-Larsen, som fortalte, at han havde svært ved at få besat ledige stillinger på savværket. Det fremgik ikke af indslaget, men Martin Nyrop-Larsen er mangeårigt, aktivt medlem af partiet Venstre.

I næste indslag var der et interview med ejeren af en systue i Vejle, Jan Holdt Matthiesen. Han er tidligere formand for Konservative i Vejle og stadig medlem af partiet.

I det seneste indslag optræder elinstallatør John Grøndahl. Han er bestyrelsesmedlem i Liberal Alliance Sydjyllands storkreds og formand for partiets lokalafdeling i Billund.

Der er rejst kritik af jeres valg af kilder, der er politisk aktive. Hvad er din kommentar til dette?

»Vi har ikke omtalt deres politiske tilhørsforhold, fordi vi ikke mener, at det har en relevans for sagen. De udtaler sig som det, de er: Arbejdsgivere. De udtaler sig på baggrund af den rapport, der kom fra Arbejdsmarkedsstyrelsen i sidste uge, der dokumenterer, at der er 10.000 ledige stillinger i Danmark, samtidig med at der er 160.000 som mangler arbejde,« siger nyhedschef Jacob Nybroe.

»Men de udtaler sig som de personer, de er, med de positioner, de har. De udtaler sig ikke som politikere. De fænomener, de beskriver, er dokumenterbare. At de har haft ansøgere, som har sagt nej tak til arbejde. Selve historierne er veldokumenterede. Hvis de alene udtalte sig som holdningsmennesker, så var det en anden sag.«

Men de udtaler sig i en meget aktuel politisk sag – og de er aktive medlemmer af partier, der er i opposition til den siddende regering. Burde de ikke have været varedeklareret?

»Nej, det synes jeg ikke. Det er veldokumenteret, det de påstår. De er jo rene case-personer i denne sammenhæng. De udtaler sig som arbejdsgivere. Vi har jo også dækket rigtig mange mennesker, som har været i risiko for at falde ud over dagpengegrænsen. Vi har jo ikke varedeklareret dem for, hvilken politisk holdning de måtte have. Der har vi jo ikke spurgt dem, om de er SF'ere eller konservative …«

Sidste år blev DR kritiseret for at have brugt borgerlige politikere som cases.

»Det kommer nok ikke bag på ret mange, at der er en overvægt af borgerlige vælgere blandt virksomhedsejere.«

Men der er vel forskel på at være vælger og at være tidligere formand eller nuværende bestyrelsesmedlem?

»Synes du det?«

Gør du ikke?

»Det synes vi ikke. Varedeklarering er grundlæggende en sund ting. Men her optræder de ikke som partipolitisk aktive. De er cases på et samfundsmæssigt paradoks. Og derfor er det som sådan ligegyldigt, om de er medlem af Konservative eller Liberal Alliance eller Venstre.«

Hvis det er ligegyldigt, så kunne I jo have sagt det?

»Joh, men hvorfor skulle man sige det? Vi fortæller heller ikke, om de er religiøse, eller hvilken holdning de i øvrigt har til livet. Der er jo ingen mennesker, der er neutrale. Det her er virksomhedsledere, der har en holdning. Det må de gerne have. Det, vi bruger dem til, er at illustrere et problem.«

Men det fremstår som kritik af den politik, der bliver ført af den nuværende regering?

»Det gør det. Men det er også en kritik, man har ret til at have, uanset om man er medlem af et parti eller bare leder af en virksomhed. De arbejdsløse, vi har talt med, dem har vi heller ikke spurgt: "Stemmer du SF?"«

Men der er vel forskel på at stemme på et parti og at være formand i en partiafdeling?

»Ikke i denne her sammenhæng. Jeg mener ikke, at det er problematisk. Jeg mener, at de fremstår som private mennesker og som virksomhedsledere. Vi ville jo have problemer, hvis ikke det var veldokumenteret, hvad der står bag deres udsagn. Hvis det for eksempel var en holdning, de gav udtryk for.«

»Der er rigtig stor forskel på, om det er en faktabåren historie – og det er det, vi er ude i her. Så vi synes ikke, det spiller ind i denne sammenhæng. Det kan sagtens spille ind i andre sammenhænge. Hvis det kun er en holdning, du eksponerer, så er det relevant. Men her er det ikke en holdning. Her er det en faktabaseret historie om virksomheder, der har forsøgt at ansætte uden held,« siger Jacob Nybroe.

Sidste år blev TV Avisen kritiseret for, to gange på en aften, at have brugt borgerlige politikere som almindelige mennesker, der var utilfredse med regeringens politik. Dengang beklagede DR fejlen og indskærpede over for medarbejderne, at det ikke måtte gentage sig.

Senere trak TV Avisen lidt i land: »Det skal også være muligt at medvirke uden at have et skilt på maven. I Danmark skal du have lov at være med i et politisk parti uden at skilte med det. Men er du politisk aktiv, skal seerne vide det,« sagde Naja Nielsen til journalisten.dk.