search

TV 2-bestyrelse: Afløser skal findes hurtigt

 TV 2s bestyrelse mødes i morgen onsdag for at diskutere, hvordan administrerende direktør Per Mikael Jensens afgang skal håndteres.

 TV 2s bestyrelse mødes i morgen onsdag for at diskutere, hvordan administrerende direktør Per Mikael Jensens afgang skal håndteres.

Forud for mødet har bestyrelsesformand Niels Boserup udsendt en kort udtalelse, hvor han ikke tager stilling til, om Per Mikael Jensen på grund af habilitetsproblemer skal fritstilles øjeblikkeligt. Per Mikael Jensen tiltræder 1. november som ny topchef for Metro International, der som TV 2s værste konkurrent, MTG, er kontrolleret af svenske Kinnevik.

"Bestyrelsen har 11 medlemmer, og her i ferietiden har jeg ikke haft mulighed for at tale med alle, så onsdag er første gang, bestyrelsen har lejlighed til at diskutere situationen efter Per Mikael Jensens opsigelse," siger Niels Boserup, som lægger op til, at en ny direktør skal findes så hurtigt som muligt, men ellers ikke har kommentarer til sagen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen