TV 2s regioner har øget den samlede sendetid med 214 procent på 10 år. Antallet af medarbejdere er langt fra fulgt med. Journalisten var med en dag bag kameraerne på TV2/Fyn for at se, hvordan det kan lade sig gøre.

11.32. 38 minutter til live. Dagens vært på TV2/Fyn denne torsdag i maj, Kirsten Mikkolinius, sidder foran sine to computerskærme og arbejder på historier til nyhedsoversigten 12.10. Især en historie halter. Journalist Winnie Rundstrøm er ude på en vestfynsk skole i Aarup og optage det, der senere skal vise sig at blive dagens tophistorie. Skolens 9. klasser har nomineret hinanden i kategorier som årets lebbe og årets patter. Inspektør og forældre er forargede. Journalist og fotograf er forsinkede og endnu ikke tilbage på redaktionen. Det hele skal ligge klippet og klart omkring klokken 12.00. Pludselig ringer telefonen.

»De er på vej,« råber Kirsten ud i lokalet uden at tage blikket fra skærmen eller øret fra telefonen. Et kvarter senere finpudser Kirsten de tekster, hun skal læse op i studiet. Hun ved ikke, at Winnie Rundstrøm fem minutter tidligere styrtede ind ad døren, op ad trappen og direkte ind i klipperummet.

Kirsten Mikkolinius er efterhånden en rutineret tv-journalist. Hun var med til at starte TV 2 i slutningen af firserne, og hun blev vært på TV2/Fyn allerede i 1992. Over årene har hendes rolle ændret sig. I 2003 gik stationen over til et digitalt system, hvor værterne selv skulle versionere og redigere småindslag. Det betyder, at Kirsten Mikkolinius arbejder både som journalist, med at researche historier og som en slags redaktør, når reporterne skal have råd og vejledning om dagens historier.

11.55. Fem minutter til live. Den stille og lydtætte atmosfære i studiet er kølig mod huden. Stemmernes efterklang er væk og nemme at styre for en lydmand. Kirsten sidder ved bordet og roder med sin øresnegl. Der er problemer med batterierne. Ved siden af står et lille spejl, som hun flere gange tjekker frisuren i. Hendes viltre krøller er svære at holde styr på. Kirstens stemme er pludselig anderledes. Nøgtern, tydelig og renset for den københavnske dialekt, der ellers er åbenbar, når hun ikke er i studiet. Hun er ikke nervøs, for hun er vant til værtsrollen.

»Jeg kan lide både værts- og journalistrollen, men det er to vidt forskellige discipliner. At være vært er som at gå over på en anden frekvens,« fortalte hun tidligere.

12 minutter senere er udsendelsen forløbet planmæssigt. Dog afslørede nogle stavefejl på prompteren, at Kirsten har haft travlt. Hun har stavet 'ikke' med to g'er. 'Igge'.

Der er fem historier på plakaten, og udsendelsen sluttede med et længere, båndet indslag om speedway. Vejret, farvel og på gensyn.

TV2/Fyns glimrende frokostordning bliver nydt i det fri bag tv-stationens moderne byggeri. Træer og græs skaber rammen for et øjebliks af-slapning i en hektisk hverdag. Under frokosten fortæller Kirsten om sin ændrede rolle. I dag er hun meget mere nede i historierne end tidligere. Og hun tilskriver det dels den teknologiske udvikling.

»Det er tusind gange sjovere at være tv-journalist nu, for jeg er ikke afhængig af en tekniker,« fortæller Kirsten. Alle medarbejdere har nemlig adgang til en fællesserver og kan trække de billeder ud, de skal bruge. Solen bager ned, og en skoleklasse på udflugt har forvildet sig ind på det grønne område bag tv-stationen.

Men hun mener ikke, at kvaliteten er blevet dårligere, selv om kvantiteten er øget. Tværtimod.

»Vi er blevet skarpere, dygtigere og bedre journalister. Der er tempo og stress, men det er vigtigt at forstå, at alt bliver til ved et samarbejde her på stationen,« siger Kirsten, der erkender, at de nye muligheder, teknologien giver, kan være stressende.

Kirsten Mikkolinius var også vært dengang i halvfemserne, hvor der kun var en udsendelse klokken 19.30. I dag er tempoet skruet i vejret.

»Dengang var det mere stille og roligt. I dag tænker vi i nyheder fra om morgenen på grund af nettet og vores udsendelse klokken 12.10. Vi sender også mange flere historier i dag. Formatet er blevet kortere, og det hele er blevet mere hektisk,« siger hun og spidder salat med sin gaffel.

En halv time senere er der redaktionsmøde. Inde i det højloftede redaktionslokale står grønne planter og funktionelle hæve-sænke borde fyldt med fladskærme og dagens aviser side om side med lyse reoler. Kirsten lægger sol, pause og overvejelser om fortiden bag sig. Nu handler det om fremtiden og den næste udsendelse.

Den teknologiske udvikling spiller en stor rolle. Ove Mulvad, direktør for TV2/Fyn, er enig med sin vært. Han er klar over de store sendetidsstigninger, men medgiver, at en stigning på 214 procent ser voldsom ud.
»Stigningen lyder jo helt kolossal dramatisk set i forhold til stigningen i antallet medarbejdere. Men der, hvor den helt store udvidelse af sendetiden kom, var for en tre-fire år siden, hvor vi begyndte at sende tv i middagstimen fra klokken 11 til 12. Det er der, det dramatiske tal opstår,« siger Ove Mulvad.

Middagstimen er nemlig ikke ret ressourcekrævende, kan han oplyse, og det hører med til historien om de store produktionsstigninger. Men til gengæld er tempoet øget generelt, mener Ove Mulvad.
»Vi laver færre lange produktioner og flere almindelige nyhedsindslag. Der er en meget høj-ere rytme og en meget hurtigere kadence i dag, end der var for 10 år siden,« siger han og fortæller, at de ansattes rolle har ændret sig i takt med teknologien, men at medarbejderne generelt er glade for de nye roller, fordi det giver dem mere kontrol over processen.

»Journalisterne har fået udviklet deres værktøjer, men selve den journalistiske grundstemning tror jeg ikke har ændret sig,« siger han og tilføjer, at kvaliteten er fulgt med kvantiteten.
»Jeg er sikker på, at der er sket en produktivitetsforbedring, men samtidig også en kvalitetsforbedring. Hvis man sammenligner journalistikken i 1995 med journalistikken i dag, så mener jeg, at den er bedre i modsætning til, hvad mange siger,« slutter Mulvad.

18.30. En time til live. En journalist afbryder Kirsten foran computeren. Han vil vide, hvor langt et indslag må være til den sene udsendelse klokken 22.20. Kirsten er ellers i gang med at redigere et båndet interview ned, fordi kilden gentog sig selv. Kirsten kaster sig igen over tastaturet, hun mangler også aftenens nyhedsresumé. 22 minutter senere og Kirsten venter på aftenens livekilde – en sexolog, der skal interviewes direkte i studiet. Sexologen dukker op fire minutter over 19, og Kirsten sætter sig sammen med kilden og briefer hende om aftenens samtale.

19.20. 10 minutter til live. Stemningen er koncentreret i teknikrummet foran studiet. En tekniker, tre producere og nyhedsredaktøren skal sørge for, at afviklingen går glat. Det er dagens vigtigste udsendelse, og tophistorien er stadig den om bryster i Aarup. Journalisterne er glade. TV 2 valgte tidligere at stå af historien, fordi de havde en anden skolehistorie. Selv i familien er der konkurrence om solohistorierne. Udsendelsen går i gang, og Kirsten leder slaget fra sit bord med professionel mine og sikker stemmeføring. Producerne kommer med lavmælte kommentarer til hinanden og til Kirsten. Sexologen installeres i studiet, mens det sidste indslag kører. Produceren tæller ned. Ni, otte, syv …

Fart på

Antallet af sendetimer hos regionerne er steget med 214 procent, antallet af journalister med 36 procent. Det giver en produktivitetsstigning på 160 procent per journalist. Det viser en beregning, som Journalisten har foretaget på baggrund af tal fra TNS Gallup og DJ.

I 1996 sendte TV2/Fyn en daglig nyhedsudsendelse fra klokken 19.30 til 20.00 på hverdage. En daglig deadline og en halv times udsendelse var, hvad journalisterne skulle levere. TV2/Fyn havde dengang 34 redaktionelt ansatte og fem freelancere.

I 2006 sendte TV2/Fyn seks daglige udsendelser. Den første klokken 11.00 og den sidste klokken 22.20. TV2/Fyn havde i 2006 40 redaktionelt ansatte og 8 freelancere og sendte en time og 55 minutter på hverdage undtagen fredag, hvor den sene udsendelse ikke bliver sendt.

Samtidig satser tv-stationen i dag meget på nettet med fast nyhedsvagt fra klokken otte om morgen til 22 aften. Disse sendetidspunkter er ens for alle otte regionalstationer.

Læs også: Mere, hurtigere, billigere