search

Tungt læsestof for alle

 

 

LOs Ugebrevet A4 rummer lange artikler om svære emner. Alligevel får A4 topkarakterer af læsere med syv års skolegang. Det viser en undersøgelse, Ugebrevet A4 selv har fået foretaget. En professor i retorik mener, at medierne undervurderer lavtuddannedes læseevner og læselyst.

I en stak på reolen, lige inden for rækkevidde af Arne Sørensens skrivebord hjemme i Silkeborg, ligger Ugebrevet A4 stablet op. Tillidsmanden for slagteriarbejderne på Danish Crown i Bjerringbro har stort set alle numre liggende.
»Så kan jeg tage et nummer frem, hvis der kommer noget op, og jeg kan huske, at de har skrevet om det. De tager mange gode ting op,« siger Arne Sørensen.

Som tillidsmand modtager Arne Sørensen Ugebrevet A4 med posten. De lange artikler om tunge emner som for eksempel eksklusiv-aftaler, en ny EU-forfatning og arbejdsmiljø-reformen får ham ikke til at droppe læsningen. Selv om han gik ud af skolen efter 7. klasse og siden hen kun har taget et par enkelte fag på HF, så synes Arne Sørensen ikke, at A4 er svær læsning.

Han er en typisk læser af LOs Ugebrevet A4.

En undersøgelse, analyse-instituttet Megafon har lavet, viser, at hverken højtuddannede læsere eller læsere, der forlod skolen efter 7.klasse, synes, at Ugebrevets artikler er for lange, eller at sproget er for svært.

Ifølge undersøgelsen så sluger 89 procent af abonnenterne – øjensynligt uden at kny ­- begreber som »enstrenget job-system«, »EU-indblanding i den danske arbejdsmarkedsmodel« og »kontinental-europæiske socialister«. Det vel at mærke i artikler, der ofte fylder tre tætskrevne A4-ark.

Ud over tilfredshed med sproget og artiklernes længde siger hele 92 procent af abonnenterne – der både er lavt- og højtuddannede – at Ugebrevet A4 enten er »meget godt« eller »godt«.

Bent Winther, Ugebrevet A4s redaktør, er svært godt tilfreds med og glædeligt overrasket over, at det øjensynligt er lykkedes A4 at tilfredsstille bladets helt forskellige målgrupper: LOs tillidsmænd, der ofte har en kortere skolegang bag sig, og beslutningstagere og forskere, der typisk har gået mange år i skole.

»Jeg havde nok forventet, at vi fik hug for vores sprog og længden af artiklerne fra gruppen af tillidsrepræsentanter,« siger Bent Winther.

Da Ugebrevet A4 udkom i foråret 2002, pegede flere kritikere på, at LO med A4 havde stillet sig selv en dødssejler-opgave ved både at henvende sig til arbejderne og beslutningstagerne.

I Information skrev Rasmus Bech Hansen, der er virksomhedskonsulent og MA i Public Administration, for eksempel, at selv en førsteårs kommunikationsstuderende kunne have fortalt, at det er umuligt for en publikation både at henvende sig til ledere og arbejdere.

I Politikens anmeldelse af Ugebrevet fremhæves det også som en svaghed, at A4 vil favne bredt.

Bent Winther fortæller, at redaktionen bag Ugebrevet A4 gjorde sig mange tanker i begyndelsen for at finde nogle fællesnævnere, der kunne få både tillidsmanden og beslutningstageren til at læse A4.

Redaktionen nåede frem til, at der for det første skulle arbej-des med sproget og sørges for, at svært stof blev forklaret. Der-udover ville redaktionen forsøge at sikre, at A4 fik gennemslagskraft i de øvrige medier, så abonnenterne via medieomtalen fik interesse for bladet, der dumpede ind ad brevsprækken. Endelig mente A4s redaktion, at der i begge målgrupper ville være en interesse for, at A4 var kritisk over for sit eget ophav og skrev kritisk om fagforeningsemner.

»Vi vidste jo godt, at vi havde et målgruppe-problem,« som Bent Winther siger i dag.

Abonnenternes udbredte tilfredshed med A4 – uanset uddannelsesniveau – kommer ikke bag på Christian Kock, der er professor i retorik ved Københavns Universitet:

»Flere undersøgelser, både nogle jeg har set, og nogle jeg har været med til at lave, peger på, at folk uanset uddannelsesniveau har et udækket behov for baggrund og analyse,« siger professoren, der har ledet et flerårigt forskningsprojekt om avisernes evne til at dække befolkningens behov for viden om politiske emner.

Blandt andet på baggrund af sin forskning siger Christian Kock, at nogle journalister og medier har tendens til at undervurdere læserne.

12 tillidsrepræsentanter, som Megafon har gruppeinterviewet om Ugebrevet A4, peger da også på, at A4 udmærker sig ved ikke at tale ned til læseren. Christian Kock siger:

»Mange læserne vil gerne forstå politisk stof og nyheder om samfundet, og så kan de også sagtens forstå det.«

Professoren i retorik mener, at Ekstra Bladet og B.T. kan lære af Ugebrevet A4s erfaringer ved at erkende, at der blandt LO-medlemmer er læsere, der gerne vil have dybdegående baggrunde og analyser om udviklingen i samfundet.

Troen på tabloid-aviser med fokus på baggrunds- og analysestof er dog lille på Ekstra Bladet og B.T.

Ekstra Bladets administrerende chefredaktør, Hans Engell, afviser, at hans avis ville få succes ved at bringe baggrundsanalyser. Ekstra Bladets egne undersøgelser, som Hans Engell refererer, viser nemlig, at læserne efterspørger stof om politik, arbejdsmarkeds- og samfundsforhold, men interessen knytter sig mere til nyhedshistorier end til det analytiske og baggrunds-prægede stof.

»Når LOs medlemmer læser A4, så er det for at få en tilgang til arbejdsmarkedsstof og politik, der er anderledes end avisernes. Men det er ikke det samme som, at aviserne ville være storsucceser, hvis vi gik over og dyrkede den samme form for journalistik,« siger Hans Engell.

Nina Vedel-Petersen, chefredaktør på B.T., tror heller ikke på, at det ville være helsekost for B.T. at opprioritere baggrundshistorien, der forklarer afgiftssystemet på bekostning af artiklen om politikernes strid om en afgift.

»B.T.s læsere køber avisen for at få en form for hurtig orientering i tilværelsen, de er ikke i en situation, hvor de tænker: »Nu skal jeg sætte mig ind i afgiftssystemet«. Sådan noget baggrund, tror jeg, at de går på aftenkursus for at få,« siger Nina Vedel-Petersen.

På trods af chefredaktørernes manglende tro på mere baggrunds- og analysestof opfordrer Christian Kock dem alligevel til at overveje det en ekstra gang – af hensyn til oplagsudviklingen. I sin bog »Forstå Verden« argumenterer Christian Kock for eksempel for en finanslovs-dækning uden vægt på partiernes uenighed om små poster, men i stedet med fokus på de store linjer og udviklingen i Danmarks budgetlægning.

»Mange af de politiske nyheder bliver ikke læst, fordi de handler om julelege på Christiansborg. Der skal være mere forståelses- skabende stof i forbindelse med nyhederne, ellers gider folk ikke læse det. For artiklerne har ingen indsigtsværdi,« siger Christian Kock. /

Fakta
Kort om Ugebrevet A4

Ugebrevet A4 udgives af LO

Det første nummer af A4 var på gaden i april 2002

Ugebrevet A4 har 11 ansatte, otte af dem er redaktionelle medarbejdere

Det koster LO omkring 15 millioner kroner om året at producere A4

Ugebrevet A4s trykte udgave kommer i et oplag på 26.000 eksemplarer. Medlemmer af et LO-forbund kan få tilsendt Ugebrevet A4 gratis. Derudover får en række beslutningstagere og medier A4 tilsendt. Ugebrevet A4 har omkring 100 betalende abonnenter.

Fakta
Læs og forstå Ugebrevet A4

89 procent af abonnenterne siger, at sproget i Ugebrevet A4 er »meget let at forstå« eller »let at forstå«. Det har tilsyneladende ikke nogen betydning, om abonnenterne har forladt skolen efter 7.-10. klasse eller har en universitetsuddannelse. I begge grupper svarer mere end 90 procent af de adspurgte, at sproget er »meget let at forstå« eller »let at forstå«.

9 procent af abonnenterne siger, at artiklerne er »alt for lange« eller »for lange«. Tilsyneladende har det heller ikke her en betydning, om abonnenterne har forladt skolen efter 7.-10. klasse eller har en universitetsuddannelse. I begge målgrupper svarer under 10 procent, at artiklerne er »alt for lange« eller »for lange«.

Procent-tallene stammer fra analyseinstituttet Megafons telefoninterview med 500 af Ugebrevet A4s abonnenter. Ud over den undersøgelse har Megafon stillet de samme spørgsmål til 2.800 abonnenter, som via internettet har fået tilsendt et spørgeskema.

Tendensen i bedømmelserne af A4s sprog og længden på artiklerne er den samme i de to undersøgelser.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen