FNs topmøde om informationssamfundet, der bliver holdt i Tunis i november, trues indefra. Regeringen betaler falske ngo'er for at nedstemme ytringsfriheden og hindrer regeringskritikerne i at komme til orde, siger tunesisk journalist

FORFØLGELSE. Uantastet af overgreb, fængsling og arbejdsforbud dokumenterer Sihem Bensedrine fortsat regeringens krænkelser af menneskerettighederne i Tunesien. Hun er leder af en uafhængig menneskerettighedsorganisation, Conseil National pour les Libertés en Tunesie, hvis arbejde er ulovligt i Tunesien. Samtidig arbejder hun som journalist på den forbudte web-avis Kalima. Avisen produceres i Tunis, og Bensedrine lægger artiklerne på nettet i Tyskland.

Forfølgelsen af tunesiske journalister er massiv. Journalister får ikke lov at arbejde, økonomien er begrænset, og vennerne overvåges. Telefoner og internet kontrolleres, mails bliver konfiskeret, faxer returneret. Bensedrine nyder til gengæld stor støtte fra udlandet. En tysk organisation for politisk forfulgte, Hamburger Stiftung für Politisch Vervolgte, har tilbudt hende en lejlighed i Hamburg, hvor hun kan arbejde i fred.

Medierne har intet frirum i Tunesien. Kun to ud af 204 aviser er kritiske over for magten, og de har svært ved at eksistere uden den statsstøtte, som ellers er indskrevet i loven. De får ingen annoncer og kan ofte ikke trykke deres aviser. Frie elektroniske medier eksisterer heller ikke.

Bensedrines team forsøger at sprede en papirudgave af avisen, men passer på. En webmaster for et diskussionsforum er idømt to års fængsel, fordi der er indlæg mod regeringens holdninger på hans webside. Seks unge er netop idømt 13 års fængsel for terrorisme, udelukkede fordi de har besøgt regeringskritiske websider.

Den tunesiske regering har et informationspoliti, 500 informatik-eksperter, som kontrollerer mails til og fra Tunesien. De lukker websider, som ikke passer dem. For eksempel er Det Internationale Journalistforbunds (IFJ) lokale hjemmeside blevet lukket.

Ytringsfriheden undertrykkes. Nogle har forsøgt at skrive artikler om, at præsident Ben Ali vil konfiskere offentlige goder, men den slags bliver stoppet, siger Bensedrine. Det sker ofte ved hjælp af antiterror-love. Hun mener, at når Vesten ikke griber ind, skyldes det tilfredshed med præsident Ben Ali, fordi han bekæmper terrorismen.

Ifølge Bensedrine findes der faktisk ingen reel trussel om terrorisme i Tunesien. Der er aldrig anholdt nogen terrorgruppe, højst anklaget nogle moderate islamister, som har haft adgang til internettet eller forenet sig i grupper.

Attentatet mod Djerba-synagogen i april 2002 blev udført af grupper forbundet med al Qaeda, der opererede fra Tyskland. Terror-netværkerne befinder sig jo i Vesten, siger hun, de besøger vores lande, men er organiseret i udlandet.

»Det er svært at finde balancen mellem et levende civilsamfund og sikkerhed. Jeg har selv set, hvordan borgerne lider under usikkerhed i Irak. Det er ikke noget, vi bare skal acceptere, men man kan ikke skabe sikkerhed på bekostning af borgernes fundamentale rettigheder,« siger Bensedrine.

Falske ngo'er vil obstruere it-topmødet i november, siger Bensedrine:

»Regeringen vil påvirke dagsordenen, forbyde adgang for det uafhængige civilsamfund samt hindre, at ngo'erne udtaler sig og deler dokumenter ud. Regeringen forurener civilsamfundet gennem regeringsbetalte private organisationer, der er ansat til at obstruere. Det ligner demokrati, men det er falske ngo'er, der kan stemme mod demokratiske forslag, mens vi, de rigtige ngo'er, ikke har adgang til WSIS-processen, World Information on the Information Society. Civilsamfundet har to stemmer – menneskerettighedsligaen og foreningen af demokratiske kvinder – mod cirka 300 falske ngo'er«.

Alligevel råder hun organisationerne til at deltage i topmødet. Boykot betyder tomme sæder, og det ville passe den tunesiske regering godt.

Bensedrine forventer, at staterne indarbejder civil-samfundenes ønsker for at reducere det demokratiske underskud, og FN må understrege, at frihed og demokrati er fundamentalt.

• Frihedspris til Sihem Bensedrine

  I november 2004 modtog Sihem Bensedrine i Toronto en 'International Press Freedom Award' af organisationen Canadian Journalists for Free Expression. Begrundelsen lød: »Bensedrine er kendt som en utrættelig forkæmper for ytringsfriheden og som en aktivist, der laver kampagner for at udstille krænkelser af menneskerettighederne i Tunesien.«

  Ifølge organisationen Reporters Sans Frontières (www.rfs.fr) bliver Tunesiens medier holdt i en spændetrøje og er tvunget til at rapportere, hvad regeringen dikterer dem: »De er genstand for tæt overvågning fra autoriteterne og har faktisk intet spillerum for at skrive objektivt om Tunesiens politiske liv for deres medborgere.«

  Web-avisen Kalima findes på adressen: www.kalimatunisie.com.

• Mediernes vilkår i Tunesien

  Organisationen International Freedom of Expression eXchange (IFEX) melder efter en ekspedition til Tunesien i januar i år om:

  Blokering af websider.
  Blokering af bøger og publikationer.
  Restriktioner af forsamlingsfrihed.
  Restriktion og overvågning af menneskerettigheds-aktivister.
  Manglende pluralisme i ejerskab af medier.
  Pressecensur og mangel på diversitet i medier.
  Overvågning af personer for deres meninger og medieaktiviteter.
  Tortur udføres af sikkerhedstjenesten, der nyder straffrihed.