Bly, fodbold og fædreland. 77-årige Poul Dalby Andersen er journalist, annoncesælger, typograf og chefredaktør på Bien – et stykke dansk pressehistorie i en forstad til Los Angeles. Bien har et oplag på 5.300 og er den eneste danske ugeavis uden for Danmark. Den 4. maj kan Poul Dalby Andersen fejre sit 50 års jubilæum i USA.

I en af de pænere forstæder til Los Angeles, ikke langt fra Universal Studios og 400 værelses-villaerne i Beverly Hills, ligger en dansk tidslomme i en slidt, grå bygning.
Nede på Interstate 5-motorvejen brøler trafikken i ti spor mod San Diego i syd og mod Sacramento i nord, men heroppe på Magnolia Boulevard i Burbank er der fredeligt.
I vinduet ved nummer 1527 viser et lille Dannebrog i papir, at det er her hovedredaktionen for den danske ugeavis Bien gemmer sig.
77-årige Poul Dalby Andersen står i døren og vinker.
Han kan den 4. maj fejre sit 50 års jubilæum i USA. Det var en forårsdag i 1949, at han forlod Danmark. Han var forinden blevet udlært som håndsætter på Ringkjøbing Amts Dagblad – i øvrigt ligesom sin far og bedstefar. Få måneder efter havde han fast job som en af 400 typografer på Los Angeles Times. Og snart begyndte han også at skrive om fodbold i Bien, der allerede dengang havde en trofast læserskare blandt de ældre, danske immigranter i USA.

Gulnede papirer
I dag er Poul Dalby ikke blot udgiver, chefredaktør og typograf på Bien. Det er også ham, der sammen med sin engelske kone, Judy, sælger annoncerne og abonnementerne. Og det er såmænd også ham, der skriver en hel del af artiklerne og tager telefonen, når den ringer på den beskedne hovedredaktion på Magnolia Boulevard.
Langs væggene står der reoler med stabler af gulnede papirer og stakke af møre arkivbøger. De tre ure på væggen giver kontoret et vist internationalt præg. Her tikker sekunderne af sted i Los Angeles-tid, Washington-tid og Ringkøbing-tid.
Poul Dalby Andersen bladrer i en arkivbog og fortæller stolt om de gange fodboldlandsholdet har været på besøg. Både Peter Schmeichel og Allan Simonsen har trykket chefredaktørens næve.
Ugens udgave af Bien har forladt trykkeriet. Den skulle trykkes tidligere end normalt på grund af en firefarveannonce i anledning af Legolands åbning i Californien.

15 procent sat med bly
Poul Dalby Andersen går om i baglokalet, hvor sætteriet ligger. Det minder nu mest om et fungerende museum. Der står to store sættemaskiner, som stadig er i drift. 15 procent af Bien er den dag i dag sat med bly.
Han tænder lyset og sætter sig ved den ene. Med et ansigtudtryk som en hacker, der lige er brudt ind i NASAs allerhemmeligste arkiver, rækker ham mig lidt efter et par blylinjer.
»Kan du se, det virker,« siger han lykkeligt og går over i håndsætterafdelingen, hvor blybogstaverne ligger sirligt ordnet i sætterkasser alt efter skrifttyper og størrelser.
Poul Dalby viser bly-bogstaverne frem med kærlighed og glæde. Hans yndlingsskrift er en Bernhard Kursiv. Han sætter sit navn lynhurtigt. Og for at vise, at det her er et håndværk, han forstår sig på, gør han det igen, men denne gang med lukkede øjne.
Ren blær.
»Typografien er hele mit liv. Hele min slægt har tryksværte i blodet. Min bedstefar var yngste typograf, da C. Berg stiftede de Bergske Blade. Jeg er ikke udlært journalist, men jeg har heldigvis min redaktør Albert Jakobsen til at hjælpe mig. Desuden har jeg korrespondenter i San Francisco, Seattle, Georgia, Oregon, Washington, Florida og Santa Clara,« siger Poul Dalby og finder en spartel frem.
Han åbner en dåse med tryksværte og med spartlen putter han sværte på gummivalsen. Med et veltilfreds smil kører han teksten ud på papir.

Konkurrence fra Internettet
Bien er et stykke dansk pressehistorie. Det er 127 år siden den norske præst J. Dietrichson sendte det første eksemplar af Bien på gaden.
Poul Dalby Andersen er Biens femte udgiver. Bien har et oplag på 5.300 og er den eneste danske ugeavis uden for Danmark. Formatet er tabloid – typisk 12 sider, og alle artiklerne har en dansk vinkel. Der er alt fra de seneste nyheder i kongehuset, Superligaen og Folketinget til Arne Myggens faste klumme og Det Muntre Hjørne med gåder og gode gamle danske vitser.
Men mellem annoncerne fra blandt andre Olsens Danish Village Bakery i Solvang, den danske mesterfrisør Tina Hansen i Santa Monica og den danske kirke i Yorba Linda finder man også ganske lokale nyheder fra de danske immigranters verden. For eksempel om Gerda Hansen fra Solvang, der var så uheldig at blive kørt ned, mens hun havde besøg af sin søster fra Danmark. Eller om Beverly Hills Hotels danske bademester, Svend Aage Petersen, der fik besøg af sine gamle svømmekammerater.
Selv om Bien kun udkommer en gang om ugen, gør Poul Dalby Andersen meget for at være først med de danske nyheder. Og han betragter ikke Internettet som en konkurrent.
»Mange af vores læsere er ældre mennesker, og de bruger ikke Internettet,« siger han selvsikkert.
Spørgsmålet er, om en avis som Bien overhovedet har en fremtid?
Selv er Poul Dalby Andersen ikke i tvivl.
»Jeg er sikker på, at Bien består. Danskere i USA vil gerne læse en dansk avis. Men om nogle år skal jeg nok til at kigge mig om efter en kronprins, der kan føre avisen videre …