Tyske journalister risikerer at gå 75.000 kroner ned i årsindtægt, deres arbejdstid vil stige og ferien blive kortere. Det er nødvendigt på grund af svigtende annoncesalg, siger arbejdsgiverne. 

Omkring 1.000 journalister på flere end 60 dagblade i Tyskland gik i advarselsstrejke den 24. november. Også på den danske avis i Flensborg, dog kun i to timer, hvilket betød, at avisen udkom uden blanke sider.

Stridens kerne er de to overenskomster på dagbladsområdet. Dels grundoverenskomsten om blandt andet arbejdstid og ferie, dels løn- og honoraroverenskomsten for 14.-15.000 fastansatte og formentlig lige så mange freelancere på dagbladsområdet, fortæller faglig konsulent Matthias von Fintel fra fagforeningen Verdi.

En fastansat journalist vil kunne miste op til 75.000 kroner i årlig indtægt, hvis arbejdsgivernes krav bliver gennemført, har Verdi regnet sig frem til.

Arbejdsgiverne vil sætte den ugentlige arbejdstid op fra 36,5 til 40 timer. Ferien, som for nogle er op imod 35 dage om året, skal barberes ned til 30 dage. Lønnen skal holde op med at stige automatisk med ancienniteten, når man har arbejdet i faget i 10 år – i stedet for som nu 14 år.

Desuden vil udgiverne skære feriepengene ned. For tiden er det sådan, at journalisterne får en ekstra månedsløn, når de holder ferie, men det skal – hvis det står til arbejdsgiverne – fremover kun være 68 procent af en månedsløn.

På den anden side står journalisternes fagforeninger, Verdi og DJV, der gerne vil bevare det, de har, og derudover styrke deres medlemmer med overenskomst-sikret efteruddannelse og højere weekend-godtgørelse. Endelig vil de også gerne have online-journalisterne ind under dagbladenes overenskomst.

Næste forhandling mellem de to tyske fagforeninger og udgiverforeningen BDZV finder sted 15. december.

Verdi bebuder flere aktioner – uden dog at ville fortælle, hvad de kommer til at gå ud på.

Ingen af parterne har villet give sig i de første tre forhandlingsrunder.

Journalisterne vil ikke se de økonomiske kendsgerninger i øjnene, siger udgiverne, mens fagforeningerne frygter for såvel kvaliteten i det journalistiske arbejde som gennemgribende forringelser af de vilkår, de har opnået gennem årene.

Der er ingen tvivl om, at den økonomiske krise i Tyskland også har ramt medierne.

»25 procent af omsætningen på annoncer er forsvundet i 2001 og 2002,« siger Anja Pasquay – talskvinden fra udgiverforeningen BDZV.

Selv om der skulle komme et økonomisk opsving, kommer annoncørerne ikke nødvendigvis tilbage, for mange af dem flytter over på internettet, forklarer Anja Pasquay.

Men det er ikke grund nok til at forringe vilkårene for alle journalister, mener Verdi.

»Der er mediehuse, der har råd til at udvide internationalt, ikke mindst i Øst- og Sydøsteuropa. De tjener udmærket,« siger Matthias von Fintel fra Verdi.

I stedet for at fylde de store mediehuses kasser, »så de kan købe endnu flere små og mellemstore medier« foreslår fagforeningerne en særlig nød-overenskomst til aviser i økonomiske vanskeligheder. Det har arbejdsgiverne hidtil afvist.