search

Trusler mod demokratiet

Samme dag som Skattekommissionen starter, udtrykker Lisbeth Knudsen stor bekymring på vegne af det danske demokrati.

Samme dag som Skattekommissionen starter, udtrykker Lisbeth Knudsen stor bekymring på vegne af det danske demokrati.

Af risiko for at nogen får den tanke, at Lisbeth Knudsens demokrati-bekymringer handler om BT's rolle som aktiv aftager af den tidligere regerings hælervarer, har man i overskriften på berlingske.dk præciseret, at det er finanslovsforslaget, der udgør trusselsbilledet mod demokratiet:

http://www.b.dk/nationalt/lisbeth-knudsen-finanslovsforslag-kan-skade-demokratiet 

Truslen handler om, at den nuværende regering vil pille ved den varige kontanthjælp, som især de store borgerlige mediehuse har nydt godt af. De samme medier, der op gennem 00'erne har oprustet den borgerlige, liberale retorik og propaganda:

Ned med de offentlige udgifter, ned med topskatten, ned med dagpengeperioder og ned med kontanthjælpen, ja til de frie markedskræfter og nej til de røde fagforeninger.

http://www.b.dk/berlingske-mener/krisen-baner-vej-for-reformer

Vi kender alle melodien. Men når mediehusene bliver præsenteret for deres egen medicin, ned med deres egen kontanthjælp, starter hyleriet. Og intet mindre end demokratiet er i fare.

Med risiko for at få roen flået af kunne man forsigtigt spørge, om det er en skatteborgeropgave at hælde millioner af kroner ind i den ene ende af Det Berlingske Hus, samtidig med at en stor multinational mediekoncern som Mecom Group gennem årerne systematisk malker samme mediehus i den anden ende.

Engang var Det Berlingske Hus det økonomisk mest velkonsoliderede mediehus i Danmark. På kontanthjælp ganske vist. Men nu nærmer det sig et fallitbo med fyringsrunde på fyringsrunde. Hvor blev pengene af, fru Knudsen? Mon en lille graver-gruppe kunne kigge på sagen?

I det berlingske debatunivers, som Lisbeth Knudsen har udliciteret til hendes nye Cepos-venner, ville det vist hedde, at man skulle lade falde, hvad ikke kan stå (af sig selv).

Nu er tante så sat til salg. Måske Lisbeth Knudsen forinden skulle prøve med en frisk overenskomst med de kristelige? Skulle det skabe lidt uro, vil en af avisens førende annoncører, Team Saxobank, med både Seier, Anders og Bjarne sikkert gerne komme og spise stegt flæsk.

Og mon ikke Lisbeth Knudsen ved samme lejlighed kan få en lille sludder med Seier om et mere udvidet samarbejde? Team Saxobank mangler vist et mediehus i deres portefølje, så de ikke behøver at skulle indrykke så dyre annoncer. Sikken en mediekonvergens der kan komme ud af det. Det bliver rigtig spændende!

PS Hvis Lisbeth Knudsen virkelig kærede sig om det danske demokrati, skulle hun måske starte en selvransagelsesproces, om hendes egne mediers rolle i den tidligere regerings forsøg på at sværte en politisk modstander få dage før et folketingsvalg. Men det er jo en hel anden sag.

http://www.journalisten.dk/mediernes-udvidede-tavshedspligt

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen