Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:36 26.01.2023 Ritzau

Trump tilbage på Facebook

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump får igen adgang til sine konti på henholdsvis Facebook og Instagram.

Det oplyser moderselskabet bag de to sociale medier, Meta, i en udtalelse onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Trump har været udelukket fra platformene siden et dødeligt stormløb på den amerikanske kongresbygning i Washington 6. januar 2021.

Dermed har han været udelukket i to år.

”Sådan noget skal aldrig igen ske for en siddende præsident eller andre, som ikke har fortjent straffen,” udtaler Trump efter meldingen fra Meta i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

”Facebook, som har tabt millioner af dollar i værdi efter at have fjernet jeres yndlingspræsident, mig, har lige annonceret, at de genindsætter min profil,” skriver Trump.

SENESTE NYT

Flere nyheder