Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:36 08.07.2021 Lucas Carn

Trump sagsøger Twitter, Facebook og Google for censur

USA’s tidligere præsident Donald Trump har lagt sag an mod techgiganterne Twitter, Facebook og Google, samt deres administrerende direktører. Begrundelsen for sagsanlægget er ifølge Trump, at techgiganterne censurerer konservative stemmer på deres platforme.

Det annoncerede den tidligere præsident på et vælgermøde natten til torsdag dansk tid.

Trump mistede selv muligheden for at kommunikere igennem techgiganterne tilbage i januar, da han efter angrebet på kongressen i USA blev bandlyst fra både Twitter, Facebook og det Google-ejede YouTube.

Sagen er ifølge Trump selv lagt an ved en føderal domstol i Florida. Han forsøger at få de tre søgsmål lagt sammen til et og forsøger også at gøre sagen til et ’class action lawsuit’. Det betyder, at Trump også ville kunne repræsentere andre, som mener, de er blevet uretfærdigt censureret af techgiganterne.

SENESTE NYT

Flere nyheder