De svenske aviser gik til overenskomstforhandlinger med ét ufravigeligt krav: De vil have del i ophavsretten. Det vil journalisterne ikke gå med til.

"Det her handler om journalistikkens overlevelse. Og det mener jeg."

Formanden for det svenske Journalistförbundet, Agneta Lindblom Hulthén, er ny på posten, selv om hun ikke lyder sådan.

Hun skulle egentlig have forhandlet en stor overenskomst hjem for dagbladene i juni. Men da hun mødte op til forhandlingerne, havde modparten, de svenske aviser, skrevet én ting ned på deres papir: Ophavsret.

Aviserne vil have en større bid af ophavsretten, og det er dette krav, som får Agneta Lindblom Hulthén til at folde sig ud og advare om, at journalistikken er truet.

"Ophavsretten ligger som en betonklump på forhandlingsbordet," konstaterer hun.

Svenske aviser har allerede lov til at lægge artikler ud på deres egne hjemmesider.

Men det er slet ikke nok, mener Tidningsutgivarna. De vil også have lov til at bruge artiklerne i fællesarkiver mellem flere aviser (som polinfo, red.) eller som nyhedstjenester under andre virksomheder. Aviserne mener også, at de burde have ret til at udveksle artiklerne frit mellem moder- og datterselskaber.

Aviserne synes med andre ord, at det er rimeligt, at de "ejer" artiklen, når de har betalt en journalist for at lave den. Men ligesom i Danmark betyder ophavsretten, at journalisten ejer sit eget værk.

"Der er en klar interessemodsætning," siger Bertil Dejke, der er forhandlingschef hos Tidningsudgivarna.

Derfor gik overenskomstforhandlingerne i sommer også i hårdknude. De måtte beholde den eksisterende aftale for at få tid til at løse den gordiske knude, ophavsretten.

Kampagne på vej
Det svenske mediemarked ligner på flere måder det danske. Mediehusene bliver større og satser på flere medietyper. Og jo større mediehusene bliver, jo større bliver værdien af ophavsretten. Der er ganske enkelt penge i at udnytte en artikel eller et indslag flere gange.

Tidningsudgivarna udtrykker det således:

"Konkurrencesituationen er meget hård. Derfor er det vigtigt, at der ikke lægges hind-ringer i vejen for os, som andre virksomheder ikke har," siger Bertil Dejke.

De svenske journalister ser noget anderledes på sagen.

"Det hele hænger sammen med et stort og urovækkende koncept, hvor udgiverne vil overtage kontrollen med artik-lerne. Det er indlysende, at behovet for journalister bliver mindre, hvis de kan bruge samme artikel flere gange. Og det rammer selvfølgelig også freelancere," siger journalistformanden. Men det er ikke spørgsmålet om økonomi, der plager hende mest.

"Vi slipper kontrollen over vores eget materiale. Hvis en artikel videresælges, kan vi ikke holde øje med, om den bliver forvansket," mener Agneta Lindblom Hulthén. Hun mener også, at videresalg rammer mangfoldigheden, fordi der bliver færre forskellige artikler.

Bertil Dejke tager Journalistförbundets argumenter afslappet.

"Når vi bliver enige om en pris, så er der ingen problemer mere. Det er materielle krav, som bliver fremført med etiske argumenter," mener han.

"Men vi er slet ikke interesseret i en aftale om videresalg," slår Agneta Lindblom Hulthén tilbage. Hun mener, at journalisterne er udsat for et voldsomt pres i øjeblikket. Seneste eksempel var da tabloidavisen Expressen sendte et brev til alle sine freelancere, hvori der stod, at avisen fremover har retten til at sælge _freelancernes artikler – uden ekstra betaling.

"Det håber vi, at vi får stoppet. Men det er svært. Det _handler om solidaritet. Både blandt freelancere og mellem freelancere og faste medarbejdere," siger hun.

Men solidaritet er svær at mønstre. Hun håber at få opbakning til en kampagne rettet mod både journalister og almindelige svenskere.

"Ophavsret vedrører ikke bare journalister. Mangfoldighed er nødvendig, hvis medierne skal fungere i et demokrati."

I flere andre lande er der også uenighed mellem mediearbejdsgiverne og de ansatte. I USA tabte New York Times for nylig en principiel sag til free-lancejournalisterne. Udgiverne kan fremover ikke videreudnytte freelance-stof uden først at have indgået en aftale.

Læs også: Angreb på ophavsretten, Truet på sit levebrød, Videresælgerne og Guldægget smadret.