search

Tror du på B.T.?

Journalisten gennemgår her et udvalg af B.T.'s historier om Helle Thorning-Schmidt. Formiddagsavisen citerer sine kilder korrekt, men avisen har sorteret skeptikere fra. Barske konklusioner bygger på upræcise fakta og gæt. Flere overskrifter savner dækning. Læs og døm selv.

Journalisten gennemgår her et udvalg af B.T.'s historier om Helle Thorning-Schmidt. Formiddagsavisen citerer sine kilder korrekt, men avisen har sorteret skeptikere fra. Barske konklusioner bygger på upræcise fakta og gæt. Flere overskrifter savner dækning. Læs og døm selv.

DET HAR VI GJORT
Journalisten har sat en række af B.T.'s mest omtalte historier om Helle Thorning-Schmidt og hendes mand, Stephen Kinnock, under lup.

Vi har tjekket

  • om kilder er brugt og citeret korrekt
  • om faktuelle oplysninger er korrekte
  • valg og fravalg af kilder og dokumentation
  • om der er dækning for rubrikker og hovedkonklusioner i artiklerne

Vi ved ikke, om Stephen Kinnock skal betale skat i Danmark. Det er i skrivende stund ikke afgjort af de danske skattemyndigheder. Dette er udelukkende en journalistisk gennemgang af det grundlag, artiklerne blev skrevet på.

. Foto: Uffe Karlsson

➼ 23. juni 2010
ANGREB BYGGER PÅ ET GÆT

  • Kilder B.T. ikke citerede
    B.T. har undladt at citere en kilde, der modsiger konklusionen om, at Stephen Kinnock efter alt at dømme skal betale skat i Danmark.

Christen Amby
Medlem af Skatterådet
Forud for artiklen var B.T.'s journalist i kontakt med rådgivende skatterevisor og medlem af Skatterådet for SF Christen Amby, som ikke kunne bekræfte B.T.'s vinkel.
»Da jeg ikke mente det, som journalisten mente, at jeg skulle mene, bragte B.T. det ikke,« siger Christen Amby og forklarer, hvorfor han var uenig i B.T.'s vinkel.

»Dels havde de ikke alle oplysninger. Jeg kunne derudover sige, at hvis han arbejdede i Schweiz og havde schweizisk arbejdsgiver, så havde Schweiz beskatningsretten efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten,« siger Christen Amby og bemærker tørt:
»Når man hverken kender kendsgerninger eller regler, er det selvfølgelig også lettere at skrive historier.«

Michael Nielsen
Direktør og skatterådgiver
B.T. har heller ikke citeret skatterådgiver og direktør i CareUdland Michael Nielsen i den første artikel den 23. juni. Han havde ellers forklaret B.T.'s journalist, at det mest sandsynlige er, at Kinnock er fuldt skattepligtig til Danmark, men at der dog kunne være en mulighed for det modsatte, hvis han aldrig har været fuldt skattepligtig til Danmark, samt aldrig har foretaget det mindste arbejde under sine ophold her, og selvfølgelig har overholdt opholdsreglerne m.v.

B.T. beskrev dog reglerne i en faktaboks. Hvis det er denne situation, er det meget muligt, at Stephen Kinnock hverken skulle betale skat i Danmark eller for den sags skyld var fuldt skattepligtig her i landet, efter at han flyttede til Schweiz.

»Han har muligvis kun været begrænset skattepligtig her i landet, dengang han boede her, fordi han var engelsk diplomat. Det kan jeg sagtens forestille mig. Hvis ikke han tidligere har været fuldt skattepligtig i Danmark, så kan han sagtens tage job i Schweiz uden at blive fuldt skattepligtig til Danmark.

Det er meget muligt, at det hænger sådan sammen, men det kræver altså, at han aldrig har foretaget sig noget som helst arbejdsmæssigt i Danmark,« forklarer Michael Nielsen til Journalisten.

  • Kilder der ikke ønskede at medvirke
    Andre eksperter i skatteret har advaret B.T. om, at det er umuligt at vurdere sagen uden at kende de faktuelle forhold i sagen. Derfor ville de ikke medvirke.

Hans Birkholm
Leder af Inwema
B.T. var desuden i kontakt med en anden skatterådgiver, der har som speciale at rådgive om skat på tværs af landegrænser.

Skatterådgiver og daglig leder af skatterådgivningsfirmaet Inwema Hans Birkholm afviste at optræde i B.T.'s artikler, fordi han har et princip om ikke at kommentere personsager, men gerne vil udtale sig generelt.

»Jeg brød mig ikke om metoden. Det startede som en generel forespørgsel om skatteforhold i Schweiz. Da jeg havde fortalt om det, kom det pludselig til at handle konkret om Helle Thorning-Schmidt, hvor jeg blev spurgt, om jeg ville udtale mig om det, og fik tilsendt en masse papirer,« siger Hans Birkholm til Journalisten. Han mente derudover, at det materiale, B.T. fremsendte om sagen, var for mangelfuldt.

»Det var for tyndbenet og bestod af en masse gætterier om, at hun overtrådte nogle regler. Der var ingen, der havde oplysninger om, om hendes mand var fuldt eller begrænset skattepligtig,« siger Hans Birkholm. Han er specialist i rådgivning omkring national og international skat for privatpersoner og virksomhedsejere.

Jakob Bundgaard
Lektor ved CBS og specialist i international skattelovgivning
B.T. har ligeledes sendt sine spørgsmål om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skatteforhold til specialist i international skattelovgivning ved CBS lektor Jakob Bundgaard. Han valgte ligeledes af stige af, fordi der var tale om en konkret persons forhold. Over for Journalisten giver han i en mail udtryk for, hvorfor han sagde nej til at medvirke til B.T.'s artikler om Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock:

»Grunden er, at jeg af princip ikke vil medvirke i personsager. Denne sag fremstod hurtigt som en personsag, hvor sagkundskaben ikke kunne inddrages uden at tage stilling til personens forhold, og her mener jeg generelt ikke, at pressen er stærk nok til at indsamle de relevante faktiske oplysninger, som er afgørende for svære juridiske afgrænsninger,« skriver professor Jakob Bundgaard til Journalisten. Han sendte forespørgslen videre til kollegaen, ph.d.-stipendiat ved CBS, Michael Tell.

  • Kilder der blev citeret
    B.T.'s kilder i historien er citeret korrekt, men to ud af tre oplyste til B.T., at de ikke kunne tage stilling til, om Stephen Kinnock rent faktisk skulle betale skat. Kilderne i artiklen er formand for Ligningsrådet og tidligere professor Ole Bjørn, ph.d.- stipendiat ved CBS og specialist i international skat Michael Tell samt skatterådgiver og indehaver af skatterådgivningsfirmaet SkatteInform Inge Nilsson.

Ole Bjørn
Tidligere formand for Ligningsrådet
Da Journalisten ringer Ole Bjørn op og læser det første citat i B.T. op, bekræfter han, at det netop også var hans hovedpointe, og at han er korrekt citeret i B.T. for at sige:
"Det er min opfattelse, at Helle Thorning-Schmidt og hendes mand bør kontakte de danske myndigheder og få deres skatteforhold vurderet."

Han tilføjer over for Journalisten:
»Jeg ville ikke tage stilling til, om han havde skattepligt eller ej, for det ved jeg ikke nok om faktum til.« Ole Bjørn fortæller, at B.T. sagde til ham, at Helle Thorning-Schmidt har oplyst, at hendes mand er i Danmark de fleste weekender fra fredag til mandag og somme tider fra torsdag.

»Jeg kunne regne ud, at det var så tæt på, at han eller hun burde kontakte myndighederne. Det var hovedpointen,« siger Ole Bjørn. Over for Journalisten slår han fast, at han ikke kunne udtale sig om, hvorvidt det også betyder, at Stephen Kinnock skal betale skat, eller om han er skattepligtig.

Journalisten har sendt citater til Ole Bjørns gennemsyn, men ikke modtaget svar. Ole Bjørn oplyste i telefonen, at han ikke vil bruge mere tid på sagen. Kort forinden havde B.T. kontaktet ham.

Michael Tell
Ph.d.-stipendiat
Den næste kilde, som optræder i artiklen, er ph.d.-stipendiat Michael Tell. Michael Tell havde fremsendt en mail med et citat til B.T. I den første linje i mailen skriver Michael Tell, at han ikke vil kommentere på en konkret person, men kun generelt. Selve citatet er han tilfreds med. Oplægget til hans citat og den overordnede konklusion vil han dog ikke tages til indtægt for. Forud for hans citat i B.T. står der i brødteksten:

"Andre eksperter støtter professor Ole Bjørn – og vurderer uden tøven, at Stephen Kinnock er så tæt knyttet til Danmark, at han skal betale skat her." Men Michael Tells citat går kun på, i hvilken situation en person ville være skattepligtig. Der står ikke noget om også at skulle betale skat. Det er langtfra det samme.

»Jeg var ikke så glad for konklusionen, som jeg ikke kan stå inde for. Jeg ønskede ikke at udtale mig om de konkrete forhold i sagen. Det var en generel betragtning, jeg kom med,« siger Michael Tell til Journalisten.

Michael Tell har bekræftet sine citater til Journalisten per mail. Efterfølgende har B.T. kontaktet ham. Han ønsker herefter ikke at medvirke i denne artikel. Vi har valgt at citere ham alligevel.

Inge Nilsson
Skatterevisor og indehaver af SkatteInform
Den sidste kilde i B.T.'s artikel er Inge Nilsson, som er skatterevisor og indehaver af skatterådgivningsfirmaet SkatteInform. Hun er enig med B.T.'s konklusion og oplyser, at hun er korrekt citeret i B.T.

  • BEGREBSORVIRRING

Flere skatteeksperter forklarer, at det er muligt at være skattepligtig i to forskellige lande, uden at det nødvendigvis betyder, at man skal betale skat i begge lande. Der er nemlig tale om en flerleddet proces, hvor myndighederne først tager stilling til, om en person er skattepligtig i et land, og derefter i andet hug vurderer, hvilket land en person skal betale skat til. Det kan for eksempel godt være, at en person er skattepligtig i både Danmark og Schweiz, men hvis begge lande er enige om, at det kun er Schweiz, der har beskatningsretten, så skal skatten kun betales i Schweiz.
»Du kan godt være skattepligtig og opfylde de objektive kriterier, men hvis begge lande har anerkendt, at du er hjemmehørende i det andet land, så er det dér, du betaler skat,« forklarer skatterevisor Christen Amby, der i 2004 fik prisen som Årets Skatterevisor og er aktiv i SF. I B.T. bliver der ikke skelnet mellem det at være skattepligtig og at skulle betale skat, selv om det kan være hele forskellen på, om der reelt skal indbetales et beløb eller ej.

  • TVIVLSOMME GÆT

I artiklen kommer B.T. frem til, at den danske statskasse bliver snydt for over en million om året i skatteindtægter. Det tal kommer B.T. frem til på baggrund af skøn af, hvad Stephen Kinnock betaler i skat af sin løn, og et gæt på, hvad han tjener. B.T. skriver den 23. juni:
"I Schweiz betaler Kinnock 15-20 procent i skat af sin milliongage – i Danmark ville skatten være 63 procent af den sidst tjente krone. Og bliver fru Kinnock statsminister, vil han også blive ramt af en ekstra millionærskat på seks procent. Et internationalt headhunterbureau vurderer, at Kinnock sagtens kan tjene tre millioner kroner om året i Schweiz, hvilket betyder, at den danske statskasse årligt går glip af over en million kroner i mistede skatteindtægter."
Det lader dog til, at B.T. ikke har taget højde for, at der i Schweiz også skal betales sociale bidrag, som også indgår i beregningerne, når schweizisk skat skal omregnes til danske forhold.
»Vi ville meget, meget gerne have vidst, hvad Stephen Kinnock tjener, og det har vi forsøgt at finde ud af. Det har vi ikke kunnet finde ud af. Det eneste, vi har kunnet finde ud af, er, at vi fra hans arbejdsgiver får at vide, at den faktiske skat er cirka 15-20 procent. Så er det muligt, at der kommer andre sociale ydelser oveni. Det vil jeg slet ikke afvise,« siger Olav Skaaning Andersen.
Derudover har B.T. ikke ønsket at oplyse, hvilket headhunterbureau avisen har brugt til at gætte på, hvad Kinnock tjener.
Helle Thorning-Schmidt har efterfølgende sagt, at lønnen er "mindre end det halve af de tre millioner, der har været nævnt. En pæn del mindre end det halve. Men på den anden side af en million". Det vil sige et sted mellem en million og halvanden million kroner. På forsiden bliver historien til: "Scorer kassen i skattely".


Vi har rådført os med lektor og studieleder ved journalistuddannelsen på RUC Mark Blach-Ørsten, der arbejder på en undersøgelse af politisk skandalejournalistik helt tilbage til Ritt Bjerregaards hotel-sag i 80'erne og frem til i dag. Han har vurderet B.T.'s dækning af Helle Thorning-Schmidt-sagen på baggrund af Journalistens research.

Mark Blach-Ørsten, lektor i journalistik
. Foto: Uffe Karlsson "Konklusionen i artiklen forudsætter en afgørelse fra SKAT eller en retssag ved domstolene. B.T. foregriber begivenhedernes gang og konkluderer, hvad der er rigtigt og forkert i en sag. Det er en del af skandalejournalistikkens væsen, at der gættes om de faktuelle oplysninger. Det er ikke kendetegnende for god journalistik, men et trick til at kaste brænde på forargelsens bål."

. Foto: Uffe Karlsson
➼ 24. juni 2010
DOBBELT RENTEFRADRAG FINDES IKKE

B.T. skriver på forsiden af avisen den 24. juni, at Helle Thorning-Schmidt får et dobbelt rentefradrag på sit hus i Danmark. Problemet er blot, at det ikke kan lade sig gøre at få dobbelt så meget i rentefradag som andre. Hun får det rentefradrag, som hun skal have. Hverken mere eller mindre. Begrebet "dobbelt rentefradrag" er noget, B.T. selv finder på.

Det bekræfter skatteeksperter.

»Hun får det samme som alle andre. Hvis han havde været mindre smart, havde hun kun fået det halve,« siger departementschef i Skatteministeriet Peter Loft. Han forholder sig ikke til den konkrete sag, men til om det kan lade sig gøre at få et dobbelt rentefradrag helt generelt, og det kan det ikke.

I B.T.'s artikel den 24. juni optræder departementschef Peter Loft selv som kilde. I oplægget til citatet står der: "Men hendes forståelse af reglerne afvises af den øverste embedsmand i Skatteministeriet, departementschef Peter Loft." Og han citeres direkte for at sige:
"Retten til at overføre negativ indkomst – det kan være renteudgifter, underskud i virksomheder eller andet – mellem ægtefæller kræver, at de begge er skattepligtige i Danmark."

Over for Journalisten bekræfter Peter Loft, at hans citat er korrekt. Han siger, at han har gjort B.T. opmærksom på, at han ikke udtaler sig om den konkrete sag, men han synes, at det er i orden, at B.T. ikke gør opmærksom på det i artiklen.
»Jeg forholder mig til de generelle regler, men jeg vidste godt, hvorfor jeg blev spurgt,« siger han.

Mark Blach-Ørsten, lektor i journalistik
. Foto: Uffe Karlsson "Artiklens vinkel er strammet for at sikre forargelsen. B.T. kører den klassiske pampervinkel, som handler om hele tiden at vise, at arbejderpartiet scorer penge. For B.T. handler det om at få det til at se ud som en bevidst handling fra Helle Thornings side. B.T. fjerner alle uklarheder om tvivlsspørgsmål."

 

. Foto: Uffe Karlsson
29. juli 2010
RUBRIK OM STRAF UDEN DÆKNING

Efter godt en måned bringer B.T. sin tredje store historie om Helle Thorning-Schmidts private økonomi. På forsiden står der med store typer: "HELLES NYE LØGN", og i en mindre rubrik nederst: "Jurist ikke i tvivl: Det er strafbart".

Men den tilføjelse på forsiden er der ikke dækning for inde i avisen, hverken i citaterne eller i artiklerne. Professor i økonomisk kriminalitet Vagn Greve har ikke noget problem med sine citater inde i avisen, men forsiderubrikken er forkert.
»Det er klart, at der ikke er dækning for den rubrik i artiklen eller i det, der er sagt,« slår Vagn Greve fast over for Journalisten.

B.T. tager ikke det forbehold på forsiden, at det skal være bevist, at urigtige oplysninger er givet med vilje, før det kan være strafbart.
Den anden kilde i artiklen, juraprofessor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langstad, bekræfter, at ordlyden af hans citat er korrekt, men han siger, at han ikke udtalte sig om den konkrete sag.

»Jeg siger, at HVIS hun har givet urigtige oplysninger, så er det strafbart. Det vil det objektivt set være, men det kan jo også være, at hun ikke er klar over det,« siger han.

Helle Thorning-Schmidt har selv efterfølgende beklaget brevet til Justitsministeriet fra oktober 2009. Hun har forklaret, at det var et forsøg på at beskrive sin livsførelse, men at hun på det tidspunkt ikke havde talt dagene op og derfor ved en sløset fejl kom til at give urigtige oplysninger. Hvis det er tilfældet, så er det kun uagtsomt og derfor ikke strafbart.

Efter at Journalisten havde interviewet Olav Skaaning Andersen første gang, meddelte han, at netop den rubrik var forkert og ville blive rettet. Torsdag den 19. august bragte B.T. en rettelse på side 2.

Det er sandsynligvis på kant med de presseetiske regler, når B.T. den 29. juli på forsiden og i hovedartiklen skriver, at Helle Thorning-Schmidt lyver. Avisen fremlægger dokumentation for, at Helle Thorning-Schmidt har afgivet forskellige oplysninger om, hvor tit hendes mand, Stephen Kinnock, opholder sig i Danmark, til Justitsministeriet og til den danske befolkning.

Men der er vid forskel på, om en person ubevidst begår en utilsigtet fejl, eller om personen bevidst afgiver forkerte oplysninger.

»Løgn betyder normalt, at en person har givet forkerte oplysninger med vilje. B.T. må ikke fremsætte en sådan beskyldning som en kendsgerning uden at have dokumentation – både for at oplysningen var forkert, og for at fejlen var bevidst,« skriver pressejurist Oluf Jørgensen i en mail til Journalisten. Han tvivler dog på, om Pressenævnet vil tage stilling til en sådan sag, når det er påstand mod påstand.

I hovedartiklen den 29. juli er skatteadvokat Tommy V. Christiansen citeret. Nyhedsbureauet Newspaq har afsløret, at han er medlem af Venstre og sidder i bestyrelsen i Harlev-Framlev Venstre-vælgerforening, der er Venstres lokalforening, hvor han bor. Det fremgik ikke af B.T.'s dækning.

I dag ærgrer det chefredaktøren for B.T., Olav Skaaning Andersen, at avisen ikke på et tidligt tidspunkt i forløbet vidste, at Tommy V. Christiansen var Venstre-mand. Hvis han havde vidst det, er det ikke sikkert, at B.T. ville have brugt ham som kilde, men under alle omstændigheder ville avisen have oplyst Tommy V. Christiansens ståsted. Fejlen mener han dog også er Tommy V. Christiansens egen.

»Eksperter, der stiller sig frem og er så markante, bør sige, hvis de er medlem af et politisk parti,« siger Olav Skaaning Andersen.

Mark Blach-Ørsten, lektor i journalistik
. Foto: Uffe Karlsson "Det kan være strafbart at lyve og opgive forkerte oplysninger til myndighederne. Det kommer an på, om det er gjort bevidst, altså om det er sket med forsæt. Det ved man først, når der har været en domstol inde over. De presseetiske regler siger, at man skal lade være med at konkludere, hvem der er skyldige, før retssagen er færdig."

. Foto: Uffe Karlsson
➼ 12. august 2010
DEN HOLDER IKKE, B.T.

Den første kilde i B.T.'s artikel den 12. august, leder af British Council i Danmark Hans Meier Andersen, er ikke jurist. Han er uddannet cand.comm. og har ikke specielt forstand på skatteregler. Det gjorde han klart over for B.T.'s journalist.
Alligevel fremstillede B.T. det, som om Hans Meier Andersen skød Thornings argumenter ned.

Hans Meier Andersen kan godt genkende ordlyden i det konkrete citat bragt i B.T., men derudover kan Hans Meier Andersen ikke genkende sig selv i artiklen.
»Citatet er korrekt, men alt andet rundt om er i den kampagnejournalistiske ånd som alt andet i denne sag,« siger Hans Meier Andersen til Journalisten.

I B.T.'s artikel blev det fremstillet, som om han såede tvivl om de forklaringer, Helle Thorning-Schmidts skatterådgiver, Frode Holm, er kommet med.
»Jeg har ikke udtalt mig om Frode Holm, og hvad han har sagt. Jeg har heller ikke skudt nogens argumenter ned, for jeg kender ikke Stephen Kinnocks indtægtsforhold, og hvordan de er sammensat,« siger Hans Meier Andersen, der er kandidat i kommunikation og uddannet journalist, men altså ikke ekspert i skatteforhold.

Efter interviewet med Journalisten udsendte han en præcisering af sine udtalelser til Ritzau:
"Jeg er ansvarlig for British Councils projekter i Danmark inden for kulturelt samarbejde og uddannelse – jeg er således ikke skatteekspert. Min udtalelse er derfor set fra mit personlige perspektiv som en dansker, som bor og arbejder i Danmark og derfor betaler dansk skat.

Min klare holdning er, at det er SKAT, der skal afklare og informere om alle skatteforhold i Danmark,"skrev Hans Meier Andersen til Ritzau og B.T.

Mark Blach-Ørsten, lektor i journalistik
. Foto: Uffe Karlsson "Det handler om, at B.T. har brug for kilder til at holde historien i live. Så bruger man, hvad man kan skrabe ind af kilder. Det lader ikke til, at B.T. er kritisk over for, hvad alle deres kilder har af kompetencer."

Et udvalg af B.T.'s mange forsider om Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skatte- og boligforhold.
. Foto: Uffe Karlsson

Kommentarer
2
Erlin Jensen
19.09.10 09:11
Re: Tror du på B.T.?
Nej det gør jeg ikke. Hvorfor indrømmer de ikke bare at det var bestilt arbejde fra VKO. Vil aldrig mere købe deres løgn avis, og det er der mange af os der ikke vil. At man kan synke så lavt, minder limdt om hvad der skete under anden verdenskrig, Quislinge kaldte man den gang lort.
Fremhævet af Journalisten
Luci Smith
29.09.10 09:30
Re: Tror du på B.T.?

Dem første to kommentarer siger det, jeg mener.

 Og i modsætning til mange medlemmer af DJ, kan jeg sige min mening her på siden. Der er nok en del, der holder igen fordi man engang måske var nødt til at søge job der. 

Fox News på dansk. Prinicppet er, at hvis man bliver ved med at kaste mudder, er der noget, der sidder fast.

Vi ser frem til, at B.T. køber Sarah Palin til en klumme, ikke.

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen