Trods protester: Se og Hør-sagen splittes op

Trods protester fra forsvarerne ser Se og Hør-sagen ud til at blive delt op, så to tiltalte kan tilstå, før de andre får prøvet deres sag. Flere tiltalte har været igennem personundersøgelser, der skal bruges hvis samfundstjeneste kommer på tale som sanktion
03.08.2016 · 14:51

ANALYSE. Trods protester fra en række forsvarere i Se og Hør-sagen gennemfører Retten i Glostrup den 25. august det retsmøde, hvor to af de tiltalte og Aller Media A/S forventes at tilstå.

Som Journalisten tidligere har beskrevet, har anklagemyndigheden splittet de tiltalte mellem tilståelse og benægtelse, selv om anklageskriftet i hovedpunkterne er helt identisk. To redaktionsledere vil tilstå, mens tre chefredaktører og to journalister fortsat nægter sig skyldige.

Også hovedmanden – den såkaldte ”tys tys-kilde” systemoperatøren PH – nægter sig skyldig. Det var ham, som leverede oplysninger om de kendte og kongeliges opholdssteder, som han krone for krone og skridt for skridt fulgte i databaserne på sin arbejdsplads i PBS/IBM i Ballerup.

Nu får tidligere nyhedschef Lise Bondesen og tidligere redaktionssekretær Kim Bretov efter eget ønske en selvstændig domsforhandling, hvor de kan sige, at de meget vel forstår straffelovens syn på den slags. Samtidig stiller Aller Media op med villighed til at betale den (meget store) bøde, som anklagemyndigheden ønsker for at få fastslået bestyrelsesansvaret for den vare, som selskabet tjente så godt på.

Forsvarerne for de øvrige tiltalte i sagen har alle protesteret mod anklagemyndighedens forsøg på at snitte sagen til med de tilståelsessager, der kan foregribe hovedforhandlingen. Retten i Glostrup bekræfter imidlertid, at retsmødet den 25. august gennemføres. Retskyndige med kendskab til sagen siger, at forsvarerne for de øvrige vil kunne være til stede og stille en række spørgsmål, men ikke hindre sagens gennemførelse. Deres påstand er, at Bondesen, Bretov og Aller Media A/S ikke kan tilstå at have handlet ulovligt ved at bruge tys-tys-kildens oplysninger, når kilden selv hævder at have handlet retmæssigt. Med andre ord lyder påstanden, at hæleren ikke kan tilstå hæleri, hvis den påståede tyv siger, at sagens genstand ikke er stjålet.

Flere af sagens jurister markerer uden for citat, at hele processen er uopdyrket juridisk område, så på forhånd skal man ikke være helt sikker på forløbet den 25. august. Der vil formentlig blive protesteret og udfoldet bestræbelser på at få selve retsmødet eller opsplitningens lovlighed efterprøvet.

Vil det ende i samfundstjeneste?

Det fremgår af anklageskriftet, at anklageren går efter fængselsstraf til både Bondesen og Bretov, og de er begge tiltalt efter paragraffer, der kan give op til seks års fængsel. Men risikoen for at nå denne højde er ikke til stede. Det er stadig (dårlig) journalistisk praksis at skrive, at den og den risikerer så og så mange års fængsel, som paragraffens maksimum lyder på. Det skete også, da anklageskriftet i denne sag kom i juni, men det bliver det ikke mere rigtigt af.

Strafferammen er seks års fængsel, og strafferammen har betydning for de påtalte handlingers eventuelle forældelse. Men det står klart, at anklageren ikke vil kræve den maksimale straf.

Det fremgår for det første ved, at der er tale om domsmandssager, og så skal anklagemyndighedens strafpåstand være under fire års fængsel – uanset strafferammen.

For det andet bekræftes det over for Journalisten, at der allerede er gennemført en række personundersøgelser af de tiltalte. Kasper Kopping skriver selv på sin blogat han har været indkaldt til en personundersøgelse hos Kriminalforsorgen. Det er bekræftet, at også tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup har deltaget i en personundersøgelse, og at tidligere chefredaktør Kim Henningsen har sagt ja til at deltage, og det peger på, at alle har fået tilbuddet.

Personundersøgelserne siger ikke nødvendigvis, at anklagemyndigheden sigter efter samfundstjeneste. Men man har i hvert fald sikret sig, at manglende undersøgelser ikke forsinker en domsafsigelse, hvis man havner på niveauet med betingede domme, der kan konverteres til samfundstjeneste.

Kommentar

26/11/2016 - 18:19

Dennis Jensen

Der er fundet et kæmpe ukendt GSM netværk der laver opsnapninger af mobiltelefon forbindelser.
De sigtede og dømt er en del af en meget større gruppe
I kan læse om det her
https://www.shellsec.pw/traad-gigant-gsm-netvaerk&highlight=gsm+netv%C3%A6rk

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Ansøgningsfrist: 07.03

Kommunikationsrådgiver og oversætter

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 13.03

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklager
Ansøgningsfrist: 15.03

Kommunikationskonsulent med markedsføringsgen

Dansk Håndbold Forbund
Ansøgningsfrist: 10.03

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02