Forsvarsminister Trine Bramsen (S) får ny særlig rådgiver.
Det bliver Jakob Eldrup Lauesen, der kommer fra en stilling som særlig rådgiver for skatteminister Morten Bødskov (S). Det oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
Jakob Eldrup Lauesen har tidligere været blandt andet partner og public affairs director i Rud Pedersen og særlig rådgiver for tidligere minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S).
Han starter i Forsvarsministeriet onsdag den 1. december.
Særlig rådgiver Josephine Ilchmann Jørgensen stopper samtidig og har sidste arbejdsdag i Forsvarsministeriet den 30. november.