Den 23. og 24. april skal de delegerede i DJ tale for og imod en fusion med Kommunikation og Sprog på Fagligt Forum.

Du kan se en tidslinje over forløbet her.

Journalisten har udvalgt tre af de vigtigste punkter, som skal drøftes på Fagligt Forum med udgangspunkt i en midtvejsrapport.

Pris: 482 kroner om måneden

Den arbejdsgruppe, der har set på kontingentet i et fusioneret forbund, er gået efter et enhedskontingent.

Det har givet dem en udfordring. Dels betaler DJ-medlemmer i dag en smule mere end KS’erne, dels betaler de ikke lige meget hver især.

Det skyldes, at DJ’s forskellige geografiske kredse, specialgrupper og medarbejderforeninger ikke kræver det samme i kontingent.

Derfor kan et medlemskab af DJ i dag svinge fra 480 og – i yderste konsekvens – op til 710 kroner om måneden.

Det er billigt, hvis du er i en billig kreds, er fastansat og dermed medlem af en medarbejdergruppe.

Og det kan blive dyrt, hvis du for eksempel er freelance-pressefotograf i en dyr kreds og ud over FreelanceGruppen og Pressefotografforbundet også er interessemedlem i for eksempel DJ:Fotograferne og TV-gruppen.

Løsningen i arbejdsgruppens oplæg er at fastlægge et fælles kontingent på det beløb, KS har i dag, nemlig 482 kroner om måneden.

De 482 kroner inkluderer udgiften til kredsen, der bliver 20 kroner overalt i landet. Beløbet rummer også 10 kroners kontingent til specialgrupper.

20 kroner til kredsen betyder, at de fleste kredse får færre penge. Det er Ivan Hejlskov, formand for Kreds 5, ikke glad for. Her har man netop sat kontingentet op fra 25 til 35 kroner.

»Oplægsholdere koster jo, og da vi er en meget lille kreds, er vi simpelthen færre til at betale. Så enkelt er det. Hvis kontingentet sættes ned til 20 kroner, vil det gøre det vanskeligt for os at bibeholde de aktiviteter, vi har succes med,« siger Ivan Hejlskov.

I oplægget gives der mulighed for, at specialgrupper kan vedtage et ekstra-kontingent, ligesom medarbejderforeningerne selv fastsætter deres kontingent.

Arbejdsgruppen har desuden set på den forskel, der er på KS-studentermedlemmers kontingent på 35 kroner om måneden og DJ’s tilsvarende på 77 kroner. Forslaget er at lande midt imellem på 50 kroner.

Faglig identitet i foreninger

En af de største knaster for en fusion mellem DJ og KS er diskussionen om de faglige forskelle.

En særlig arbejdsgruppe har forsøgt at definere, hvad der binder alle medlemmer af de to forbund sammen i en fælles faglig identitet.

Det er dog sværere end som så at indkredse én specifik faglighed, der vil dække alle medlemmer, fortæller HB-medlem Karen Hedegaard, der sad i udvalget.

»Vores erkendelse er, at der ikke er en fælles faglig identitet, men der er mange, der overlapper hinanden. Så vores fælles identitet vil bestå i, at vi er medlemmer af et forbund, der i mine øjne varetager fire områder: Journalistik, medier, kommunikation og sprog,« fortæller Karen Hedegaard.

Arbejdsgruppen lægger vægt på, at alle medlemmer får mulighed for at dyrke deres faglighed sammen med ligesindede, og henviser til den journalist-forening, der netop nu er under stiftelse.

Men gruppen tilføjer også, at fagligheden varetages bedst, hvis man adskiller den del fra den politiske struktur. Altså med andre ord – de faglige foreninger bør ikke have repræsentanter ved delegeretmøde og andre demokratiske fora.

Synspunktet er interessant, fordi der eksempelvis i forbindelse med debatten om offentlighedsloven har været fremført, at journalister og kommunikatører kan have divergerende holdninger, som man har behov for at fremføre som selvstændig gruppe.

Karen Hedegaard betragter dog mest dette som udtryk for, at man som medlem skal kunne dyrke fagligheden, uden at det bindes op på et politisk engagement.

»I Visuelt Forum har vi eksempelvis medlemsarrangementer om typografi, farvekendskab og så videre. Det skal man kunne deltage i uden at forholde sig til en masse fagforeningspolitiske ting.«

Repræsentantskab eller hovedbestyrelse

DJ’s 15 mand store hovedbestyrelse skal afløses af et repræsentantskab med 45-50 medlemmer, der mødes færre gange årligt. Sådan lyder forslaget fra Arbejdsgruppen om demokratisk struktur til, hvordan man bedst kan sikre bred repræsentation af alle grupper i et større forbund.

Det skal dog stadig være et delegeretmøde hvert andet år, der er forbundets øverste myndighed, og det er også her, repræsentantskabsmedlemmerne skal vælges.

Repræsentantskabet skal ifølge arbejdsgruppens oplæg mødes mindst fire gange om året. Indimellem ledes forbundet af et forretningsudvalg bestående af formanden, næstformanden og yderligere tre medlemmer, valgt af repræsentantskabet.

I dag mødes HB syv-otte gange om året, og der kan således blive tale om større demokratiske ”huller”, hvis der fremover skal gå tre måneder mellem hvert repræsentantskabsmøde. Det medgiver Henrik Friis Vilmar, HB-medlem og en af DJ’s repræsentanter i udvalget.

»Det er rigtigt, men hvis man skulle have ordentlig repræsentation i et så stort forbund, ville HB blive så stor, at den faktisk ville blive uarbejdsdygtig,« forklarer han.

Med en forsamling på 45-50 repræsentanter lægges der op til en noget mere formel parlamenteren end de rundbordsdiskussioner, der præger hovedbestyrelsesmøderne i dag.

»Det bliver svært at diskutere på den måde, vi gør i dag. Omvendt sidder vi jo også mange til HB-møderne i dag med alle observatørerne,« siger Henrik Friis Vilmar.

Arbejdsgruppens ide om et repræsentantskab er dog allerede stødt på en del kritik blandt HB-medlemmer, der blandt andet frygter, at forretningsudvalget vil få for stor magt. I HB har man derfor diskuteret alternative forslag, der i højere grad ligner det, DJ har i dag.

Forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård, der selv sad i demokrati-udvalget, har noteret modstanden. Men han opretholder dog oplægget til Fagligt Forum, selv om det har fået en noget nedtonet placering i midtvejsrapporten.

»Jeg synes ikke, vi kan tillade os at tage oplægget ud. Vi må spille med åbne kort og vise, hvad vi har lavet. Og så må Faglig Forum diskutere det og komme med kritik. Tanken med forslaget har været at bringe alle observatører hen til bordet, hvor beslutningerne træffes, og på den måde skabe mere demokrati. Men hvis nogen ser det som topstyring, så er det imod hensigten,« siger Blicher Bjerregård.