Tre praktikpladser slået op i sidste øjeblik

Panikavisen fra årets Store Match Dag er netop offentliggjort på nettet. Læs blandt andet om tre praktiksteder, der i sidste øjeblik besluttede at søge praktikanter.

Panikavisen fra årets Store Match Dag er netop offentliggjort på nettet. Læs blandt andet om tre praktiksteder, der i sidste øjeblik besluttede at søge praktikanter.

Der er drama, tårer og jubel hvert år. Store Match Dag, også kendt som Panikdagen, hvor praktikanter skal finde praktikpladser, var ikke mindre hektisk i dag på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.
Det fremgår af Panikavisen, som skrives af studerende, og som netop er lagt online. Panikavisen består af enkeltsider med tidsstempel, der løbende laves, printes og hænges op på skolen.
I dagens udgave kan vi, der ikke var til stede på dagen, blandt andet læse, at tre praktiksteder i sidste øjeblik besluttede at ansætte praktikanter alligevel.
Ifølge Panikavisen slog Cover, Sand TV og Finanswatch her til morgen stillinger op på den centralt placerede opslagstavle. Stillingerne var ikke annonceret på forhånd, og ingen studerende havde derfor haft mulighed for at søge dem.

0 Kommentarer