Alternativet, Enhedslisten og Radikale Venstre har netop udsendt en fælles pressemeddelese, hvori de siger nej til regeringens kriterier for at være en del af medieforhandlingerne.

”Kulturminister Mette Bock stillede os i går over for et ultimatum i de igangværende medieforhandlinger: Enten accepterer I en voldsom nedskæring på public service og et udsalg af TV 2 – eller også er I ude af medieforhandlingerne. Fristen satte ministeren til i dag kl. 18.00,” indledes pressemeddelelsen.

Og videre står:

”Vores partier har hele tiden ønsket en bred medieaftale og forhandler gerne videre. Men vi er også enige om, at svaret på presset fra internationale mediegiganter og fake news ikke er en forringelse af et dansksproget og danskproduceret public service-udbud. Derfor siger vi nej tak til ministerens ultimatum, men er naturligvis fortsat klar til at afsøge muligheden for en bred og fremadrettet aftale, som forholder sig til de store udfordringer, som Danmark står over for på medieområdet.”

Venstres politiske ordfører, Britt Bager, sagde i går, mandag:

”Nu må vi simpelthen lave et udskillelsesløb. Kan man acceptere den økonomiske ramme, så forhandler vi videre i morgen efter klokken 18, kan man ikke acceptere den økonomiske ramme, så er man ude, og så må vi lave et smalt forlig,” har Venstres politiske ordfører sagt til DR.

Dermed skal regeringen nu forhandle en aftale med Socialdemokratriet og SF på plads om medieforliget. Hvis de takker nej ved deadline klokken 18, bliver det en smal aftale, regeringen lander.

Enhedslisten: ”Vi er ikke glade”

Søren Søndergaard er medieordfører fra Enhedslisten og altså blandt de partier, der har sat foden i jorden over for medieforligets økonomiske ramme. Han fortæller, at regeringen lagde op til at frigøre 380 millioner kroner til den såkaldte public service-pulje. Men det er langtfra nok ifølge Enhedslisten.

”Det vil bare sige, at man, i stedet for at spare 1.178.000.000 kroner over en fem-årig periode fra public service-området, vil spare 800 millioner kroner. Det kan man kalde et fremskridt. Men det svarer til, at jeg stjæler 1.200 kroner fra dig, og så giver jeg dig 400 kroner igen. Og så skal du være glad. Vi er ikke glade,” siger han.

Udgangspunktet for partiet har været ikke at skære ned på finanserne til medierne. 

”Men vi har alligevel deltaget i forhandlinger, fordi vi har været åbne over for, at der kunne komme nogle idéer til, at man for de samme penge kunne lave den samme public service,” siger han.

DR taber igen?

Medieordføreren fortæller, at regeringen vil finansiere de frigjorte millioner ved, at der ikke skal være pris- og lønregulering, ”PL-regulering”, i DR.

Den kritik svarede kulturminister Mette Bock allerede på i går på sin Facebook-profil:

Søren Søndergaard, DR er jo i forvejen ikke PL-reguleret. Så hvad forskel gør det, at de heller ikke fremover vil blive det?

”Det er også rigtigt. Men før har man haft licensen, som man kunne skrue op og ned på. Du betaler ikke det samme i licens i dag som for 20 år siden. Hvis man flytter fra licens til finanslov uden at lave en reguleringsmekanisme, så vil DR år for år blive mere og mere udhulet.”

Hvordan skulle den reguleringsmekanisme være?

”Som mange andre ting på finansloven. Nemlig en pris- og lønregulering. Som det ser ud nu, skal DR, ud over at de skal spare 20 procent, også have yderligere omkostninger til lønstigninger og dyrere teknologi uden at få nogen kompensation. Og de kan så heller ikke hæve licensen, som de tidligere kunne,” siger han.