Tre kendte mediebosser stiller op for Liberal Alliance

Når Liberal Alliance senere i dag præsenterer en stribe nye spidskandidater til Folketinget, er hele tre af dem indflydelsesrige pressefolk.

Når Liberal Alliance senere i dag præsenterer en stribe nye spidskandidater til Folketinget, er hele tre af dem indflydelsesrige pressefolk.

Blandt de nye kandidater, der skal trække stemmer til partiet ved næste valg, er redaktør og stifter af den liberale netavis 180 grader, Ole Birk Olesen, forhenværende chefredaktør for JydskeVestkysten, adm. direktør i Syddanske Medier og direktør i DR Programproduktion, Mette Bock, samt Anne Sophia Hermansen, der er pressechef i Alm. Brand, og som tillige har medvirket i Smagsdommerne på DR2.

Mette Bock er i øvrigt søster til Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen. Desuden har Anne Sophia Hermansen været aktiv blogger på Berlingske.dk, hvor hun har markeret sig som en stærk liberal stemme i ligestillings- og kulturdebatten. Og Ole Birk Olesen er i øvrigt forfatter til debatbogen "Taberfabrikken", der udkom i 2007.

I dagens anledning har Ole Birk Olesen i øvrigt premiere på en ny personlig hjemmeside.

0 Kommentarer