search

Tre erfaringer med den nye offentlighedslov

Den nye offentlighedslov fungerer helt som ventet – og som frygtet. Sådan lyder de første erfaringer fra JP, Berlingske og en freelancejournalist. JP-journalist har sendt den første klage: »De bruger ministerbetjening som automat-reaktion.« Men han har også en god oplevelse  

1. januar 2014 trådte den nye offentlighedslov i kraft, og det kan journalister, der søger om aktindsigt, tydeligt mærke. Journalisten har talt med tre kolleger, der er klar på at dele deres erfaringer.

Journalist Jesper Høberg fra Jyllands-Posten har allerede sendt sin første klage. Den gælder den omstridte paragraf 24 om ministerbetjening.

Klagen skyldes en aktindsigt, han fik afslag på fra Skatteministeriet. Høberg havde søgt om aktindsigt i en orientering af skatteministeren vedrørende momsvurderinger.

Ansøgningen om aktindsigt var sendt den 17. december, og afgørelsen faldt 5. februar. Derfor har Skatteministeriet brugt den nye offentlighedslov.

Jesper Høberg er uforstående over for, at afgørelsen bunder i paragraf 24.

»Jeg synes ikke, det virker, som om de har gjort sig nogen overvejelser. De bruger ministerbetjening som automat-reaktion. Hvis man kan forestille sig, at det her dokument kan indgå i ministerrådgivning på et tidspunkt, så giver man afslag. Det er ikke det, politikerne har lagt op til. Men det er netop det, vi har frygtet,« siger han.

Klager til ministeriet

Jesper Høberg har nu sendt en klage til ministeriet. Den er samtidig sendt til Folketingets Ombudsmand til orientering.

»Jeg er ikke i tvivl om, at før den nye offentlighedslov ville jeg have fået det her uden problemer. Det er selvfølgelig bekymrende,« mener han.

Men kan man ikke sige, at det netop er meningen med den regel – at undtage det, der kan tænkes at bruges til ministerbetjening?

»Jo, men jeg kan ikke se, hvorfor det her skal være lukket land. Men så kommer vi tilbage til den gamle diskussion: Hvorfor er det, der er brug for det lukkede rum? Det har vi aldrig fået klart svar på,« svarer Jesper Høberg.

Jesper Høberg henviser til ordet "restriktivt" i bemærkningerne til den nye offentlighedslov. Her står om paragraf 24:

Aftaleparterne fremhæver, at dette vil tydeliggøre hensigten om, at bestemmelsen skal fortolkes og anvendes restriktivt, og at det vil bidrage til, at bestemmelsen ikke bliver anvendt forkert i praksis.”

»Efter vi havde diskussionen om offentlighedsloven, var regeringen ude politisk og markere, at denne her bestemmelse skulle fortolkes restriktivt. Det står også i bemærkningerne. Men det er jo præcis det modsatte, der sker her. Reglen bliver brugt automatisk, ikke restriktivt,« siger Jesper Høberg.

Også en positiv oplevelse

Han har dog også haft en mere positiv oplevelse. I januar søgte han aktindsigt i et oplæg fra Rigspolitiet og PET om et nyt cybercrime-center.

Justitsministeriet svarede den 24. februar, at dokumentet må anses for at være ”et såkaldt ministerbetjeningsdokument omfattet af offentlighedslovens § 24 stk. 1, nr. 1”, men alligevel giver ministeriet indsigt i dokumentet ”herunder bl.a. som et udslag af princippet om meroffentlighed”.

Flere oplysninger er dog taget ud af dokumentet med henvisning til statens sikkerhed eller rigets forsvar, men det ville næppe have været anderledes under den gamle lov, påpeger Jesper Høberg.

»Selv om det naturligvis ville have været bedst, om jeg havde fået indsigt i hele dokumentet, er det alligevel positivt, at jeg trods alt ikke er stillet dårligere, end jeg ville have været under den gamle offentlighedslov,« siger han.

Kortere svarfrist, men…

Med den nye lov skal myndigheder svare på en aktindsigt inden syv arbejdsdage. Tidligere var fristen 10 dage. I realiteten betyder det, at du kan få dit svar en dag før eller en dag efter, hvad du gjorde før – afhængigt af weekender og helligdage, fortæller freelancejournalist Jan Kjærgaard fra Bureau Kjærgaard. Men det gør ingen forskel på slutresultatet.

»Du får stadig et henholdende svar, nu får du det bare nogle gange lidt tidligere. Der er ikke lavet noget om,« siger Jan Kjærgaard, der blandt andet skriver for avisen.dk.

Morten Frich, leder af Berlingskes gravergruppe, siger, at gruppen har fået et par afslag efter den nye regel om ministerbetjening.

»Men det var jo også det, der var meningen med loven.«

Den nye offentlighedslov giver også ret til aktindsigt i KL og Danske Regioner. Men store dele af det materiale var allerede omfattet af aktindsigt i forvejen, siger Morten Frich.

»Så det er reelt ikke en udvidelse af offentligheden for os.«

Loven blev indført 1. januar 2014 og fra Fagbladet 3F, bladet Kommunen, Information og Nordjyske lyder det, at det er for tidligt at sige, hvilke konsekvenser den nye lov får for journalistikken.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen