Træk vejret og vind publikum for din sag

ANMELDELSE. ’Ordet fanger’ er relevant for alle, som skal have andre til at lytte til sig, og hvem i mediebranchen skal ikke det? skriver anmelder Ulla Bechsgaard
06.04.2018 · 12:34

Af: Ulla Bechsgaard


Bog: Ordet fanger
Forfatter: Michael Kjær Ejstrup
Forlag: Akademisk Forlag (312 sider, 350 kroner)

Anmelder: Ulla Bechsgaard, journalist, ledelsesskribent og -konsulent


Den, der trækker vejret og bevarer roen, også i stemmen, har størst chance for at vinde publikum for sin sag. Den kendsgerning kender de fleste. I bogen ’Ordet fanger’, som er skrevet af forskningschef i sprog på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Michael Kjær Ejstrup, bliver stemmen og dermed talens fysiske form gennemgået på en lærerig og sjov måde. 

Stemmen afslører vrede, glæde, sorg, entusiasme, tvivl, skuffelse. Så det gælder om at tune humøret i de rette klange for at være autentisk og ’være’ ordene, ligesom ordene skal ’være’ taleren. Stemmen afslører nemlig meget mere, end de fleste kan lide, mener Michael Kjær Ejstrup.

Jeg kan rigtig godt lide sprogforskerens nye bog, fordi den på en forfriskende måde tager læserne med på en tour de force gennem stemmen og retorikkens grundbegreber. Bogen har en legende tilgang til dét at lære, og læseren er tydeligvis i hænderne på en forfatter, der er vant til at formidle og skabe begejstring. 

Bogen er dejligt nørdet. Forfatteren forklarer grundigt om talens fysiske form. Om taleorganerne og deres funktioner og om danskernes problemer med de mange vokaler. På sprog som for eksempel græsk og spansk er der fem vokaldistinktioner, på grønlandsk kun tre, mens vi på dansk i hvert fald har 31 distinktioner, som resulterer i 42 forskellige vokallyde. 

Michael Kjær Ejstrup analyserer også en række taler. Han tager udgangspunkt i klassiske retoriske begreber som logos-, etos- og patos-appeller. Han gennemgår talegenrerne: Den politiske tale, retstalen og lejlighedstalen; og han spilder ikke plads i bogen til at trykke de analyserede taler. Hans bog fungerer sammen med internettet på  den måde, at han giver læseren nogle gode nøgleord, så man nemt kan finde den analyserede tale på nettet. 

Søg for eksempel på: ’Dronningens nytårstale skaber debat 1. januar 1985’. Så dukker nytårstalen fra nytårsaften 1984 op. Det var den tale med de ’dumsmarte bemærkninger’. Eller søg på: ’Lene Espersens største politiske bommert’, så finder du udenrigsminister Lene Espersens tale fra 2010, hvor hun skulle overbevise publikum om, at det var i orden, hun tog på ferie med sin familie i stedet for at tage til et møde i Arktisk Råd.

Forfatterens samspil med nettet fungerer godt, og det bliver mere interessant, når man har læst talen, efterfølgende at læse analysen. I tilfældet med Lene Espersen lykkedes det ikke at vende folkestemningen, mener forfatteren: ”Lene Espersens etos havde lidt for meget under debatten, og situationen viser, hvor vigtigt det er at udvise rettidig omhu og respektere den retoriske situation med alle dens elementer.”

’Ordet fanger’ er relevant for alle, som skal have andre til at lytte til sig, og hvem i mediebranchen skal ikke det? Bogen handler om kommunikation, om at holde taler og argumentere og om, hvordan man sikrer, at talesproget og ikke skriftsproget får ordet. 
 

Kommentar

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste jobopslag

Finansministeriet søger erfaren pressemedarbejder

Finansministeriet
Ansøgningsfrist: 27.08

Video-journalist

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 03.09

Danmarks Lærerforening søger kommunikations- og analysechef

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 20.08

Social media and video manager

Egmont Administration
Ansøgningsfrist: 22.08

Pressekonsulent søges til BUPL

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 20.08

Information søger journalister med undersøgende profil

Information A/S
Ansøgningsfrist: 27.08

Senior Press Officer til mediehåndtering

Ørsted
Ansøgningsfrist: 17.08

Skatteministeriet søger en skarp presserådgiver

Skatteministeriet
Ansøgningsfrist: 17.08

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10

Online chefredaktør til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 31.08

Styrelsen for Patientsikkerhed søger kommunikations- og pressechef

Styrelsen for Patientsikkerhed
Ansøgningsfrist: 27.08

Finansreporter Finwire News

Finwire News
Ansøgningsfrist: 20.08

Kommunikationsmedarbejder til Lederforeningen i DSR

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 21.08

Pressemedarbejder til PlanBørnefonden

PlanBørnefonden
Ansøgningsfrist: 22.08

Enhedsleder til kommunikationsenhed

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 19.08

Journalist

ITD
Ansøgningsfrist: 17.08