Toves bastarder

Man må på alle områder beundre Tove Ditlevsens frygtløshed, både i liv og skrift. Den ægthed, der ligger bag hendes tekster, både de stærke og de svage, gør dem værdige og vigtige, uanset deres grad af selvudlevering
30.04.2015 · 14:13

Af: Lotte Kirkeby Hansen

ANMELDELSE. ”De er et meget umodent menneske; det har ingenting med intelligens at gøre, men betyder, at følelseslivet af en eller anden grund endnu befinder sig på et barnligt stadium, mens de øvrige egenskaber har fulgt Deres alder.

Tove Ditlevsen (1917-1976) var aldrig bange for at tage bladet fra munden. Således heller ikke i ovenstående brevkassesvar til en rådvild og forelsket ung mand. 

Det er dog ikke som brevkassebestyrer, at de fleste i dag kender Tove Ditlevsen. Det er fra bøgernes verden. Men hendes samtid kendte hende i høj grad også fra pressens: Hun skrev kronikker og kommentarer, klummer og essays, hun bestyrede brevkasser, hun skrev sin egen nok så omdiskuterede nekrolog efter et selvmordsforsøg i 1974, blot to år inden hun rent faktisk tog sit eget liv, og hun indrykkede en kontaktannonce, da hun var blevet forladt af sin mand, tidligere chefredaktør for Ekstra Bladet Victor Andreasen.

Forfatteren Olga Ravn har samlet en række af Tove Ditlevsens mindre kendte eller helt glemte tekster i udgivelsen ’Jeg ville være enke, og jeg ville være digter’. I sit forord kalder hun dem for bastardtekster, for man ved aldrig, om Tove Ditlevsen taler som sig selv, eller om hun har taget en fiktiv maske på og dermed driver gæk med de sandhedssøgende medier. 

Teksterne er svingende i kvalitet. I de bedste og mest poetiske løfter Tove Ditlevsen det helt almindelige, levede liv, som for eksempel en tur ned ad Istedgade, op til kunst, mens andre tekster er mere prosaiske brugstekster, der dog altid – og heldigvis – er umiskendeligt ditlevsenske og vanvittigt vedkommende.

Tove Ditlevsen var ikke bange for almindeligheder. Hun var ikke bange for at udlevere sig selv og sin selvødelæggelse i sin skrift, som hun kalder sit fristed. Hendes bror lærte hende, at man altid skal gøre det, man frygter mest, og man må på alle områder beundre Tove Ditlevsens frygtløshed, både i liv og skrift. Hun havde et litterært mod, og hun havde sine meningers mod, og den ægthed, der ligger bag hendes tekster, både de stærke og de svage, gør dem værdige og vigtige, uanset deres grad af selvudlevering. 

’Jeg ville være enke, og jeg ville være digter’ er illustreret med fotos af Tove Ditlevsen og illustrationer af Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, der netop har sat forestillingen ’Tove! Tove! Tove!’ i scene – og for den, der ikke kender Tove Ditlevsens forfatterskab, kan bogen tjene som en god introduktion til en kompromisløs og uomgængelig forfatter, mens den, der er bekendt med hendes værk, kan se de temaer og problematikker, der bliver slået an i avis- og ugebladsteksterne, som forløbere til hendes litterære værker. 

Tove Ditlevsen – Jeg ville være enke, og jeg ville være digter

Illustreret af Sort Samvittighed. 

Redigeret af Olga Ravn 

Gyldendal 

192 sider, 279,95 kroner 

Anmelder: Lotte Kirkeby Hansen, freelancejournalist

 

Kommentar

03/05/2015 - 21:02

Luci Smith

Jeg har læst bogen og blev efterladt med en fornemmelse af, at den anstrenger sig for at tegne et bestemt billede af Tove Ditlevsen, som jeg aldrig har opfattet, selv om jeg har læst hendes forfatterskab. Måske har det noget at gøre med hendes private tragedier som menneske, som jeg ikke behøver at læse hendes forfatterskab i lyset af. Tove Ditlevsens digte, romaner og erindringsbøger taler godt nok for sig selv, synes jeg. Jeg kunne ikke lade være med at føle, at "Jeg ville være enke og jeg ville være digter" tegner Olga Ravns billede af hvem Tove Ditlevsen var. Et billede, der ligger langt fra mine egne læsninger af forfatterskabet.

Som indvandrer til Danmark, der først lærte dansk som voksen, havde jeg meget glæde af at læse Tove Ditlevsens værker som noget af det første ordentligt litteratur, jeg kunne læse på dansk. Desværre synes jeg ikke, at denne udvalg af glemte tekster og de forsøg på at illustrere dem med fotos af teatergruppen Sort Samvittighed faldt i min smag. Jeg var glad for at kunne aflevere bogen igen på biblioteket, da jeg sletikke har lyst til at eje den.

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Pressemedarbejder

Bruun Rasmussen Kunstauktioner
Ansøgningsfrist: 07.03

Kommunikationsrådgiver og oversætter

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 13.03

Kommunikatør med skarp pen og strategisk tæft til Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklager
Ansøgningsfrist: 15.03

Kommunikationskonsulent med markedsføringsgen

Dansk Håndbold Forbund
Ansøgningsfrist: 10.03

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02